Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             29. juni 2007

J. nr.           004-U18-193

Deres ref.

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. juni 2007 stillet mig følgende spørgsmål 280 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 280:

 

Ministeren anmodes om at forklare, hvordan det norske system for helbredsundersøgelser fungerer. Er der i Norge også indført det system, som der nu er indført i Danmark, at ingen piloter behøver flyvemedicinske helbredsundersøgelser på det tilsvarende norske Flyvemedicinske Klinik efter førstegangsundersøgelsen? Spørgeren fik under samrådet det indtryk, at Danmark og Norge har en tilsvarende udvikling af helbredsundersøgelser, da begge lande er underlagt JAR. Spørgeren vil derfor have bekræftet, at det er sådan, uagtet at rygter fortæller spørgeren, at det ikke er sådan.

 

Svar:

 

Mit talepapir til brug for samrådet den 8. maj 2007 er fremsendt til Folketingets Trafikudvalg, jf. bilag TRU alm. del – Svar på spørgsmål 246, ligesom Folketingets Trafikudvalg i tilslutning til samrådet har modtaget et notat om gennemførelse af helbredsgodkendelse af civile luftfartscertifikatindehavere, jf. bilag TRU alm. del – bilag 444.

 

Der er ikke i nogen af disse dokumenter indeholdt en redegørelse for det norske system, hvorfor det ikke står mig klart, på hvilket grundlag spørgeren har fået den anførte opfattelse.

 

Det kan oplyses, at hovedparten af de lande, der er medlem af Joint Aviation Authorities (JAA), har eller vil gennemføre de ny JAR-regler i 2007.

Det kan oplyses, at der også i Norge er igangsat et arbejde i relation til de nye regler.

 

SLV vil rette henvendelse til de norske luftfartsmyndigheder med anmodning om en nærmere redegørelse herfor. Når udtalelsen foreligger, vil den danne grundlag for en supplerende besvarelse af spørgsmålet.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen