Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             29. juni 2007

J. nr.           004-U18-193

Deres ref.

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. juni 2007 stillet mig følgende spørgsmål 277 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

 

Spørgsmål 277:

 

Hvor mange gange har flyvelæger uden for Flyvemedicinsk Klinik opdaget tilfælde, hvor piloter og flyveledere lider af svimmelhed, problemer med balanceapparatet, barotraumer eller søvnapnø? Ministeren har under samrådet den 8. maj 2007 slået fast, at disse problemstillinger er kendte og kan derfor identificeres af flyvelægen. Da ministeren ikke benægtede, at 3 – 10 pct. af alle mennesker lider af svimmelhed og problemer med balanceapparatet, at op til 45 pct. af alle piloter har barotraumer og op til 5 pct. af alle danske mænd får søvnapnø, må flyvelægerne have identificeret et større antal.

 

Svar:

 

Det fremgår af samrådsspørgsmål Æ, at de anførte procenter vedrørende svimmelhed er udtryk for spørgerens opfattelse. I min besvarelse gav jeg alene udtryk for, at de rejste problemstillinger var kendte, og har derfor ikke kommenteret de konkrete tal.

 

SLV har ikke mulighed for direkte at kunne udtrække de ønskede oplysninger.

 

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 279.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen