Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             29. juni 2007

J. nr.           004-U18-193

Deres ref.

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. juni 2007 stillet mig følgende spørgsmål 274 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 274:

Hvor mange flyvemedicinske undersøgelser gennemfører den ledende luftfartslæge årligt på hendes to private kliniker? Ministeren har, jf. talepapiret vedr. samrådsspørgsmål W i svaret på TRU alm. del - spm. 246 samt i notatet om gennemførelse af helbredsgodkendelse af civile luftfartscertifikatindehavere på TRU alm. del - bilag 444, slået fast, at der kræves mindst 10 flyvemedicinske undersøgelser årligt af de af SLV autoriserede flyvelæger for at vedligeholde erfaring og rutine. Gælder denne regel også for luftfartslægerne eller er der her andre regler gældende og i så fald hvilke? Hvis tilsvarende regel gælder for luftfartslægerne, hvorledes forklarer ministeren da, at den ledende luftfartslæge foruden at bestride et betroet og krævende fuldtidsjob som myndighedens øverste medicinske rådgiver med ansvar for myndighedens medicinske beslutninger, også er indehaver af flere private klinikker, hvor hun for egen vindings skyld muligvis foretager væsentlig flere flyvemedicinske undersøgelser årligt end de krævede 10 styk?  Er ministeren klar over, at den ledende luftfartslæge har været tilbudt vedligeholdelse af flyvemedicinsk undersøgelsesteknik på Rigshospitalets Flyvemedicinske Klinik, men efter kort tid foretrak at oprette sin egen private klinik og dermed fravalgte muligheden for superviseret oplæring af de på Rigshospitalet flyvemedicinske eksperter? Anser Ministeren dette for at harmonere med SLV (og JAR) intentioner i de opstillede krav? Vil en assisterende luftfartslæge underlagt den ledende luftfartslæge i SLV kunne forventes at træffe beslutninger gående imod den indstilling, som den ledende luftfartslæge har gjort i forbindelse med sine private flyvemedicinske undersøgelser?

 

Svar:

 

Statens Luftfartsvæsen (SLV) har oplyst, at den ledende luftfartslæge før sin ansættelse i SLV har været heltidsansat på Rigshospitalets Flyvemedicinske Klinik.

 

Den ledende luftfartslæge blev tilbudt at kunne fungere ved Flyvemedicinsk Klinik, men det skete således ikke, som anført i spørgsmålet, for at blive oplært, men for at opretholde sin kompetence.

 

Den ledende luftfartslæge fungerede i en vis periode ved Flyvemedicinsk Klinik, men blev herved involveret i et større antal sager, som vedkommende derfor var afskåret fra at deltage i behandlingen af i SLV, ligesom arbejdet ved klinikken hovedsageligt foregik inden for normal arbejdstid, hvilket også gav anledning til visse vanskeligheder i varetagelsen af de opgaver, der varetages af den ledende luftfartslæge. Funktionen ved klinikken ophørte derfor.

 

Kravet om 10 flyvemedicinske undersøgelser årligt er et mindstekrav, der formelt set alene gælder for godkendte flyvelæger, men ikke for den ledende luftfartslæge.

 

SLV finder det imidlertid af betydning, at de ved SLV ansatte læger har mulighed for at opretholde deres kompetence, og mindst har en kompetence, der svarer til de godkendte flyvelægers.

 

I forbindelse med ophøret af en flyvelæges virksomhed, hvor der årligt blev gennemført 332 undersøgelser af altovervejende fritidsflyvere, overtog den ledende luftfartslæge denne praksis, og har i regnskabsåret 2006 udført 96 undersøgelser. Disse undersøgelser er gennemført uden for normal arbejdstid.

 

SLV har oplyst, at den ledende luftfartslæge ikke deltager i behandlingen af de sager i SLV, hvori vedkommende har udført flyvemedicinske undersøgelser.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen