|
|
|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            28. juni 2007 J nr.            004-U18-187  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 12. juni 2007 stillet mig følgende spørgsmål 266 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes oplyse, hvilke kystsikringsmæssige tiltag Kystdirektoratet vil foranledige, for at forhindre havet i at forårsage yderlige erosion af kysten omkring Anholt, hvor et vejstykke og en del af campingpladsen er i fare for at blive spist af det frådende hav. Er ministeren desuden ikke enig i, at man kan diskutere, hvorvidt ansvars-snitfladen mellem staten og kommunen ligger rigtigt i denne alvorlige situation. Endvidere bedes ministeren oplyse den kystsikringsmæssige status omkring Danmarks mange småøer."
Udgangspunktet for kystbeskyttelse af privat ejendom er, at udgifterne afholdes af den grundejer, som opnår gavn af kystbeskyttelsen. Dette gør sig således også gældende for den omtalte strækning på Anholt, hvor de private grundejere i dette tilfælde har bedt kommunen om at gå ind i sagen.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Kystdirektoratet har modtaget et brev fra Norddjurs Kommune, hvori man anmoder om en forhåndsvurdering af behovet for kystbeskyttelse på strækningen. Dette er helt almindelig fremgangsmåde i denne type sager. Kystdirektoratet vil på den baggrund indgå i en dialog med kommunen om, hvilke kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kan være relevante at benytte og desuden oplyse kommunen om, at der er mulighed for at søge om tilskud til finansieringen gennem kystbeskyttelsespuljen.
Som nævnt ovenfor, er det den private grundejer, som vurderer og om nødvendigt finansierer behovet for kystbeskyttelse. Den blotte eksistens af en kystbeskyttelse giver dog ikke umiddelbart mulighed for at vurdere selve kystbeskyttelsens effekt uden en grundig teknisk undersøgelse. Dette skyldes, at vedligeholdelsestilstanden for den enkelte kystbeskyttelse er af afgørende betydning for dens reelle effekt.
Det vurderes, at der i hele Danmark er mere end 900 km diger, ca. 700 km skråningsbeskyttelse og ca. 13.000 kystbeskyttelser, som rækker ud i vandet, heraf ca. 12.000 høfder. Kystdirektoratet foretager ikke inspektioner og vurderinger af vedligeholdelsestilstanden og effekten af hver enkelt af disse mange kystbeskyttelsesforanstaltninger i Danmark.
Det er derfor ikke muligt at give en samlet beskrivelse af den kystsikringsmæssige status på de danske småøer.
Flemming Hansen