Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             29 juni 2007

J. nr.           004-U18-165

  

 

Trafikudvalget har i brev af 2. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål 235 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr.  235:

 

"Kan ministeren oplyse, hvor stor en andel af det samlede CO2 udslip fra transportsektoren, der kommer fra godstransport på vej”

Svar:

 

Beregninger udført i Transport- og Energiministeriet viser, at transportsektorens samlede CO2-udslip udgjorde ca. 13 mio. ton i 2005. Heraf udgjorde CO2-udslippet fra lastbiler ca. 15 pct. Dette skøn er i sagens natur behæftet med usikkerhed.

 

Foruden lastbiltransporter, så bidrager varebiltransporter i et vist omfang til de samlede godstransporter på vej. Varebilerne benyttes dog også til andre formål end godstransporter.   

 

Det samlede CO2-udslip fra varebiler udgjorde ca. 2,7 mio ton i 2005 svarende til ca. 21 pct. af transportsektorens samlede CO2-udslip.

 

Transport- og Energiministeriet er ikke bekendt med, at der findes opgørelser over, hvor stor en andel af varebiltransporterne, der kan betragtes som godstransporter.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen