Forbrugerrådet

Fiolstræde 17

1017 København K

 

Att.: Formand Camilla Hersom og direktør Rasmus Kjeldahl

Dato             21. maj 2007

J. nr.           538-000006

Deres ref.

  

 

Kære Camilla Hersom og Rasmus Kjeldahl,

Tak for jeres brev af 25. april 2007 vedr. Forbrugerrådets evaluering af kompensationsordningen for togpassagerer. Jeg har med interesse læst Forbrugerrådets anbefalinger til forbedringer af kompensationsordningen og skal hermed komme med mine bemærkninger hertil. Jeg kunne blot have ønsket, at Forbrugerrådet havde gennemført sin undersøgelse på et tidspunkt, hvor ikke mindst kompensationsordningen for pendlere havde været i brug i længere tid og de første udbetalinger var nået ud til pendlerne.

Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at jeg mener den aftale, der blev indgået i august 2006 mellem Forbrugerrådet, DSB, Arriva og Transport- og Energiministeriet er en god og brugbar ordning. Det er således min opfattelse, at ordningen giver en rimelig kompensation til passagererne, såfremt togoperatørerne ikke leverer den vare, som passagererne får stillet i udsigt.

Som det er fremgået af pressen for nyligt har over 20.000 togrejsende indtil videre fået glæde af DSB’s rejsetidsgaranti. Dette viser altså, at mange rejsende allerede kender til ordningen. Jeg er dog enig med jer i, at kendskabet til ordningen formentlig vil kunne forøges med fortsat information om ordningen. Dog skal jeg også gøre opmærksom på, at første del af kompensationsordningen som bekendt blev igangsat for kun lidt over et halvt år siden. Jeg mener derfor det er helt naturligt, at ikke alle togpassagerer har indgående kendskab til ordningen endnu. Jeg finder det dog positivt, at der pågår en dialog mellem Forbrugerrådet og operatørerne om at øge kendskabet.

I jeres anbefalinger foreslås det bl.a., at der skal udbetales højere kompensationsbeløb og at ordningen skal udvides til f.eks. at gælde for passagerer, der ikke når deres fly. Jeg mener ikke, det kommer som nogen stor overraskelse, at jeres undersøgelse viser, at passagererne ønsker sig højere kompensationsbeløb og en udvidelse af ordningen. I den forbindelse skal jeg dog gøre opmærksom på ovennævnte aftale fra august 2006, hvor der var enighed mellem parterne om, hvilke minimumsbestemmelser, der skulle fastsættes i kontrakterne mellem ministeriet og togoperatørerne.  

Under drøftelserne af minimumsbestemmelserne blev det som bekendt fremført, at såfremt staten pålægger togoperatørerne for stramme kompensationsregler, der betyder markant øgede udgifter for operatørerne, så vil statens kontraktbetaling til operatørerne blot skulle øges tilsvarende.

Hvis operatørernes udgifter til kompensation i større eller mindre grad betales af staten, vil det ikke give operatørerne incitament til at undgå forsinkelser. Dette forhold er fortsat gældende. Derfor blev det også aftalt, at operatørerne var velkomne til at tilbyde yderligere kompensation, hvis de fandt det nyttigt.  Jeg finder således ikke grundlag for at gå ind at ændre på de bestemmelser, vi aftalte i august.

Jeg ser frem til at blive orienteret om de videre drøftelser mellem Forbrugerrådet og togoperatørerne.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen