|
|
|
Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV
Att.: Hr. Søren Grotum, næstformand |
Dato   27. oktober 2006 J. nr.          109-21  Â
|
|
Tak for dit brev af 10. oktober 2006 vedrørende bedre vedligeholdelse af de talende informationsstandere (EMS) på stationer, hvor man kan vælge mellem information på en skærm eller gennem en højtaler ved hjælp af tryk på en knap.
Du påpeger, at informationsstanderne ofte ikke virker eller, at de giver forkerte oplysninger om togafgange eller ankomster. Endvidere gør du opmærksom på, at der er alt for få af dem på stationer rundt i landet.
Jeg er opmærksom på, at det for mange mennesker, herunder blinde og svagsynede, er vigtigt, at information i forbindelse med rejser på stationer gives auditivt og ikke kun visuelt.
DSB har oplyst, at spørgsmålet om den talende EMS har været drøftet i flere omgange på møder i DSBs Handicappanel.
Foranlediget af din henvendelse har jeg bedt Banedanmark og Trafikstyrelsen om en status.
Banedanmark oplyser, at vedligeholdelsesstandarden af Den Talende EMS ikke er tilfredsstillende som følge af vanskeligheder med at fremskaffe reservedele og opdatere standerne løbende med ny information.
Banedanmark har derfor i forbindelsen med Trafikaftalen 2007 – 2014 anmodet om midler til at tredoble antallet af stationer med Talende EMS. I drøftelserne indgår endvidere, at der afsættes midler til udvikling af software og forsøgsopstillinger.
Flemming Hansen