|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            26 . april 2007 J. nr.          003-u18-000156 Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 13. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål 210 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Vil ministeren oplyse, hvor langt man er kommet med planen – som nævnt i "Investeringsplan – de næste 10 års offentlige investeringer" (februar 2003), side 68, hvor der i boks 10.1 er omtalt, at "sikring af to tog i timen hver vej mellem København og Nyk. F. er den mest markante forbedring"? – det skal oplyses, at der stadig kun er ét tog i timen fra København til Nykøbing Falster i alle aftentimer.
I den citerede boks fra regeringens oplæg i 2003 til investeringsplan er det anført, at investeringen i nye tog til fjerntrafikken af typen IC4 vil være en forudsætning for udvidelse af togtrafikken i en række relationer, herunder til Nykøbing Falster.
Som det er Trafikudvalget bekendt, er leveringen af de nye fjerntog af typen IC4 forsinket, hvorfor den planlagte udvidelse af togbetjeningen mellem København og Nykøbing Falster endnu ikke har kunnet realiseres.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen