|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            26. april 2007 J nr.             461-1  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 14. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål 173 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Kan ministeren redegøre for, om det er praktisk muligt at kombinere støjskærme med en solfangerfunktion?
Endvidere bedes oplyst, om der er viden om, at sådanne anlæg findes i andre lande?"
Jeg har af Vejdirektoratet fået oplyst, at når visse forudsætninger er opfyldt er det teknisk muligt, at kombinere støjskærme med solceller. Det er bl.a. en forudsætning at støjskærmen er placeret på en øst-vestgående vej uden skyggende beplantning og at den valgte skærmtype kan kombineres med montering af solcelleanlæg.
Der er gennemført et forsøg med solceller på støjskærme på Holbækmotorvejen ved Fløng efter at Vejdirektoratet i 1996 havde opsat en støjskærm. Dette skete i samarbejde med NESA (nu DONG Energy).
Det kan oplyses, at i lande med mange solskinstimer er støjskærme med solcelleanlæg mere udbredt (eks. Sydtyskland og Schweiz).
Flemming Hansen