Borgmester Gert Schou

Grenå Kommune

Torvet 3

8500 Grenå

 

Dato             4. januar 2007

J. nr.           109-14        

  

 

Kære Gert Schou

Tak for dit brev af 31. oktober november 2006, hvori du spørger til muligheden for at Grenå Havn omfattes af forsøget med modulvogntog.

I forbindelse med indgåelse af trafikaftalen for finansloven 2007 er det aftalt, at der etableres et landsækkende forsøg i 2008-11 med modulvogntog på det overordnede statsvejnet. Der er afsat en reserve på 85 mio. kr. til at foretage de nødvendige tilpasninger af vejnettet i 2007-08 med forventet opstart af forsøget i efteråret 2008. Ordningen vil blive analyseret og evalueres efter en passende indkørselsperiode.

Jeg kan oplyse, at der generelt fra transportbranchen, transportcentre og Sammenslutningen af Danske Havne har været udtrykt stor tilfredshed med, at forsøget sættes i gang, og at der er – som du  anfører – er store forventninger til potentialet i modulvogntog. Samtidig er der fra forskellig side udtrykt bekymring for de trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved modulvogntogskørsel til og fra havne og transportcentre, ikke mindst i forhold til ”bløde trafikanter”, dvs. gående og cyklister.

Med finanslovstrafikaftalen ”Aftale om trafik 2007” har vi muliggjort et forsøg, som tilgodeser hensynene til både trafiksikkerhed og trafikafvikling til og fra transportcentre og havne beliggende i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet. Desuden indgår strækningen mellem Holbæk-Kalundborg som ”et forsøg i forsøget” med henblik på at indhøste at lokale og regionale erfaringer med og perspektiver i modulvogntogskørsel uden for motorvejsnettet.

Med det aftalte forsøg er der en sådan geografisk spredning, at der kan foretages et kontrollerbart forsøg og opnås en sammenhængende evaluering af modulvogntogenes rolle i en række større regionale havne med internationale færge- og godstransporter.

Jeg har modtaget henvendelser fra en række havne, der ønsker at blive omfattet af forsøget. I den forbindelse har jeg bedt i Vejdirektoratet om at redegøre for forudsætninger, undersøgelsesbehov m.v. vedrørende de infrastrukturmæssige forhold for sÃ¥ vidt angÃ¥r de pÃ¥gældende havne, herunder GrenÃ¥ Havn.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen