|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            13. marts 2007 J. nr.          004-u18-123  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 15. februar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 153 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes oplyse antallet af langtidsparkeringspladser (pendlerparkeringspladser) ved samtlige stationer på Sjælland og Lolland-Falster, dog ikke stationer i København og på Frederiksberg, samt hvor stor en andel ved hver station, der er optaget i dagens spidsbelastningsperioder."
Spørgsmålet har været forelagt DSB, der oplyser følgende:
DSB følger løbende anvendelsen af parkeringspladserne ved stationerne med henblik på så vidt muligt at inddrage egnede arealer til parkeringsbrug.
Nedenstående oversigt over stationsnære parkeringsarealer ved stationer på Sjælland viser såvel ejerforholdet, antallet af pladser samt udnyttelsen af parkeringspladserne. Benyttelsen er opgjort på en enkelt dag i efteråret 2006.
Det er som hovedregel enten DSB eller kommunen, der ejer de arealer, der anvendes til parkering. DSB og kommunerne fastsætter i princippet parkeringsregler på deres respektive arealer. På nogle af DSB’s arealer er der aftaler mellem DSB og kommunen om anvendelse og vedligehold. Her fastsættes parkeringsregler efter nærmere aftale mellem kommunen og DSB.
Ved mange stationer er der et mindre antal pladser til korttidsparkering, optagning eller afsætning af passagerer. På de øvrige parkeringsarealer er der sædvanligvis fri parkering på DSB’s arealer. På de kommunale pladser er billedet mere forskelligt, idet disse pladser ofte indgår i det pågældende byområdes samlede parkeringsudbud eller underlagt de generelle parkeringsrestriktioner, der er gældende i det pågældende område.
DSB har indtil 2006 ikke haft nogen restriktioner på benyttelsen af parkeringspladser på DSB’s arealer, og i nogen byer har det givet medført, at også disse pladser undertiden er indgået i det pågældende byområdes almindelige parkeringsudbud.
DSB har i 2006 påbegyndt et program, hvor DSB’s parkeringspladser forbeholdes DSB’s kunder. Foreløbig er det gennemført i Roskilde, Slagelse, Nykøbing Falster, Holbæk og Kalundborg. Her kræves en parkeringsbillet, der udstedes gratis til DSB’s kunder. Andre har ikke adgang til at benytte den pågældende parkering. DSB er i gang med at gennemføre drøftelser med de kommuner, hvor det er relevant, for at få deres tilslutning til, at stationsnære parkeringspladser forbeholdes togrejsende.
DSB arbejder løbende på at udvide parkeringsmulighederne og frigøre egne egnede arealer til parkering. Det kan i den forbindelse nævnes, at parkeringsarealet i blandt andet Roskilde og Næstved forventes udvidet i den nærmeste fremtid.
Underneden findes oversigt over stationsnære parkeringsarealer ved stationer
på Sjælland:
Med venlig hilsen
Flemming Hansen