Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             1. marts 2007

J. nr.           004-u18-000121 

 

Trafikudvalget har i brev af 14. februar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 149 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 149:

 

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. februar 2007 fra De Samvirkendes Invalideorganisation vedrørende valget af kommende operatør af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund, jernbanetrafik TRU alm. del – bilag 263

Svar:

 

Udbuddet af togtrafikken på Kystbanen og den danske del af trafikken over Øresund varetages af Trafikstyrelsen, som i september 2006 udsendte udbudsmaterialet, som grundlag for de prækvalificerede byderes tilbudsgivning. Afleveringsfristen for tilbuddene var d. 19. februar 2007, og evaluering af tilbuddene i henhold til tilbudsgrundlaget er således sat i gang.

Udbudsmaterialet beskriver i detaljer, hvilke ydelser som tilbuddet skal omfatte, hvorledes bedømmelsen af tilbuddet finder sted og hvordan de enkelte elementer vægtes i den samlede bedømmelse.

Hvad angår de forhold, som nævnes i brevet fra De Samvirkende Invalideorganisationer, kan det oplyses, at Trafikstyrelsen i udarbejdelsen af udbudsmaterialet har taget udgangspunkt i den service som i dag ydes i forhold til bevægelseshæmmede, hvilket en ny operatør som minimum skal sikre videreført. Derudover har byderne mulighed for at komme med forslag til nye tiltag til gavn for passagererne, hvilket vil indgå i den samlede bedømmelse. Hvilke tiltag der måtte blive foreslået er det ikke muligt at sige noget om før forhandlingerne om tilbuddene er endeligt overstået.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen