|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            23. april 2007 J. nr.          004-U18-111  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 30. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 134 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Hvad kan ministeren oplyse om grundlaget for den "vurdering", ministeren foretager i sit svar på TRU alm. del - spm. 96 af, at begrænsning af CO2 udslip kan opnås økonomisk mere effektivt ved andre tiltag end overflytning af gods fra vej- til banetransport og herunder bedes oplyst, hvilke konkrete beregninger, der ligger til grund for denne vurdering?"
Vurderingen bygger blandt andet pÃ¥ Regeringens â€Oplæg til klimastrategi for Danmark†(2003) samt publikationen â€En omkostningseffektiv klimastrategi†(2003), der er udarbejdet af blandt andre Finansministeriet. Ses der sÃ¥ledes pÃ¥ nationale initiativer til CO2-reduktioner vurderes initiativer i transportsektoren generelt at have en lavere grad af omkostningseffektivitet end initiativer i andre sektorer.
Jævnfør Regeringens energipolitiske udspil â€En visionær dansk energipolitik†(2007) er der behov for effektivisering og pÃ¥ længere sigt omstilling af transportsektorens energiforbrug. De mest omkostningseffektive tiltag pÃ¥ transportomrÃ¥det – eksempelvis krav til køretøjernes brændstofeffektivitet - kan indtil videre kun gennemføres i EU-regi.
EU har allerede indgÃ¥et frivillige aftaler med bilindustrien om bilers energieffektivitet. Danmark har i sit indspil til EU’s energipolitik, â€En samlet energipolitik for Europa†af 12. oktober 2006 foreslÃ¥et, at der arbejdes for, at disse aftaler skærpes eller alternativt følges op af regulering.
I EU-Kommissionens meddelelse af den 7. februar 2007 om revisionen af Fællesskabets strategi for reduktion af CO2-emissioner fra passager og lette køretøjer (COM(2007) 19 final) annonceres, at Kommissionen vil forfølge EU’s mål fra stats- og regeringscheferne om at nå 120 g CO2/km i 2020, og præsentere direktivforslag herom i 2007 eller 2008.
Regeringen vil samtidig understøtte processen mod omstilling af transportsektorens energiforbrug gennem nationale initiativer. Regeringen foreslår, at andelen af biobrændstof til transport forøges til 10 pct. i 2020. Regeringen er parat til at fastsætte et delmål tidligere end 2020, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier.
Flemming Hansen