|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            9. februar 2007 J. nr.          004-U18-110  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 30. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 133 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over de spørgsmål om asbest, som - jf. det aftalte under samrådet den 14. december 2006 - er blevet formidlet fra udvalgets medlemmer til ministeren med henblik på, at belysningen af dem skulle indgå i den nyligt offentliggjorte redegørelse om asbest i DSB's tog?"
./.
I forbindelse med samrådet blev det aftalt, at udvalgets
medlemmer kunne fremsende spørgsmål om arbejdet med og håndtering af asbest i
DSB’s tog til Transport- og Energiministeriet, som herefter ville
videreformidle spørgsmålene til DSB. Disse spørgsmål fremgår af vedlagte
oversigt med titlen â€SpørgsmÃ¥l til uvildig undersøgelse af DSBâ€, der fremsendes
til udvalgets orientering.
Spørgsmålene blev videreformidlet løbende til DSB i takt med at udvalgets medlemmer fremsendte spørgsmålene til ministeriet. Listen over alle de stillede spørgsmål blev sendt til DSB den 8. januar 2007 med anmodning om at indarbejde svar på de stillede spørgsmål i den uvildige redegørelse, jeg havde bedt bestyrelsesformanden udarbejde.
./.
Under samrådet den 14. december 2006 blev det desuden
aftalt, at de spørgsmål, der fremkom under samrådet, ville blive
videreformidlet til DSB. Efter modtagelsen af udskriften fra samrådet gennemgik
Transport- og Energiministeriet denne med henblik på at identificere de
stillede spørgsmål. Disse spørgsmål fremgår af vedlagte notat af 17. januar
2007, der fremsendes til udvalgets orientering. Spørgsmålene blev fremsendt til
DSB den 18. januar 2007 med anmodning om, at indarbejde svarene
i DSB’s redegørelse.
I øjeblikket gennemgås rapporten om DSB’s efterlevelse af asbestlovgivningen for at se, om der i rapporten er svaret på alle de af Trafikudvalget stillede spørgsmål. Såfremt der er spørgsmål, som ikke er besvaret i rapporten, vil jeg besvare disse i forbindelse med det kommende samråd.
Flemming Hansen