Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             9. februar 2007 J. nr.           004-U18-103  Â

Trafikudvalget har i brev af 22. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 124 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 124:

 

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikler fra Flensborg Avis fra fredag den 12. og lørdag den 13. januar 2007 ”Tårnhøje togbillet-priser til Sydslesvig”, ”Dyrt at besøge søster i Tønning” og ”Tysk undren over danske togpriser” samt oplyse, hvad ministeren agter at foretage sig på baggrund af de urimeligheder om DSB’s billetsalg til Sydslesvig, som fremgår af artiklerne"

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst, at DSB sælger internationale billetter i kraft af et samarbejde med andre landes jernbaneselskaber. Der har i de senere år været en udvikling, der både har medført en øget kommercialisering af de nationale jernbaners billetudbud med mange forskellige former for tilbud og rabatter til følge samt øget antallet af aktører. Det har fx vist sig i form af regionale transportselskaber, der både fastlægger rejseudbud og priser.

Ovenstående har medført, at de billetter, DSB kan tilbyde sine kunder i kraft af sit internationale samarbejde, er en mindre del af det samlede udbud af rejser, billetter og rabatter end tidligere. De forbedrede rejse- og rabatmuligheder er en gevinst for kunderne, men er ikke nødvendigvis nemt tilgængelige. Under alle omstændigheder er det kun prisen for den danske del af rejsen, der tilfalder DSB. Resten går til de udenlandske jernbaneselskaber, der står for rejsen med deres tog.

DSB har i dag samarbejde med alle de nationale jernbaneselskaber og enkelte andre jernbaneselskaber inden for EU og kan tilbyde rejser med disse. Men DSB har ikke adgang til at sælge de enkelte selskabers nationale rabatprodukter. Derfor har DSB heller ikke samtlige af de langt over 25.000 stationer, der findes alene i regi af EU-15 samarbejdet, der består af Belgien, Danmark, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig samt Norge og Schweiz, inde i salgssystemet. Hvad angår de regionale eller lokale selskaber har mange af dem ikke et samarbejde med de nationale jernbaneselskaber, hvormed deres billetter ikke står til rådighed for DSB og DSB’s kunder. DSB garanterer sine kunder, at den internationale billet de køber hos DSB er gyldig til den rejse, der er anført på billetten, men ikke at det er den billigste til det valgte rejsemål.

For at forbedre rejsemulighederne fra stationer i Syd- og Sønderjylland, hvor efterspørgslen til Tyskland var størst, indgik DSB i 2006 en aftale med de regionale togselskaber i Nordtyskland om salg af billetter til stationer og tog på LVS Schleswig-Holstein’s net. LVS Schleswig-Holstein er ansvarlig for den lokale og regionale trafik i Slesvig-Holsten. Aftalen har til formål at gøre det enklere og billigere at rejse med tog i grænseregionen. Disse billetter er kun til salg i grænseregionen svarende til det, der fx gælder for billetter til rejser lokalt i Hovedstadsområdet eller i Øresundsregionen. Desuden sælges disse billetter kun i de pågældende billetters gyldighedsområde.

DSB er dog opmærksom på den skævhed, det aktuelle aftalesystem medfører for rejser i den dansk-tyske grænseregion. DSB har således instrueret salgspersonalet om at vejlede kunderne i muligheden for at købe den internationale billet til Slesvig og trække en lokalbillet i automaten i Slesvig til Husum. DSB skal desuden understrege, at provenuet fra den omtalte prisforskel mellem den dyrere billet til 560 kr. og den billigere billet til 317 kr. ikke tilfalder DSB, men i dette tilfælde Deutsche Bahn (DB). DSB har endvidere rejst problemstillingen overfor DB.

Hvad angår udtalelsen i artiklen ”Tysk undren over danske togpriser” fra Dennis Fiedel, pressetalsmand for LVS Schleswig-Holstein, går DSB ud fra, at den enten er baseret på et fejlcitat eller en misforståelse af de gældende vilkår for salg af internationale billetter. DSB har således oplyst, at man ikke kan udstede en billet til en vilkårlig station i Tyskland uden den fornødne aftale med DB.

På baggrund af ovenstående redegørelse og under henvisning til, at DSB allerede har taget initiativer til at forbedre situationen for de togrejsende over den dansk-tyske grænse, agter jeg ikke at foretage mig yderligere i sagen.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen