Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             9. februar 2007

J. nr.           004-U18-99

  

 

Trafikudvalget har i brev af 10. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 117 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr.  117:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8. januar 2007 fra LP Rail Aps vedr. forslag til letbaner i Trekantområdet, jf. TRU alm. del – bilag 189."

Svar:

 

Det fremgår af henvendelsen fra LP Rail Aps, at en letbane til Billund kan finansieres ved private midler via et Offentligt – Privat – Partnerskab, og at der har været vist interesse herfor fra lokale virksomheder. Det, synes jeg, er et interessant perspektiv, da det kan medføre, at et infrastrukturprojekt af lokal karakter bliver gennemført.

Til orientering kan jeg oplyse, at det i forbindelse med tidligere statslige overvejelser om en egentlig jernbanebetjening af Billund er blevet konkluderet, at der ikke synes at være sammenhæng mellem det forventede passagergrundlag og investeringens størrelse, hvorfor planerne er opgivet. Der er således ikke aktuelle planer om at udbygge det statslige banenet med nye linier i området.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen