Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 22. november 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-12100-218 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 3
|
"Er der foretaget nogle undersøgelser af, om reglen om at læger maksimalt mÃ¥ arbejde aktivt i 13 timer (evt. lokalt aftalt 16 timer) under en 24 timers vagt overholdes, og hvad er i givet fald resultatet af sÃ¥danne undersøgelser? I forlængelse heraf bedes oplyst, hvad der konkret forstÃ¥s ved â€arbejde aktivtâ€.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2005-2006, jf. spm. 587."
Jeg er ikke bekendt med undersøgelser af, om overenskomstens arbejdstidsregler overholdes. Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger har oplyst, at man heller ikke er bekendt med sådanne undersøgelser.
Yngre Læger, H:S og Amtsrådsforeningen har imidlertid ved overenskomstforhandlingerne i 2005 aftalt at gennemføre et fælles projekt med det formål at opnå bedre arbejdsmiljø i vagtperioden til gavn for patienter, ansatte og sygehusejere. Danske Regioner og Yngre Læger afholder den 17. januar 2007 en konference om emnet vagtarbejde.
I Yngre Lægers overenskomst med hhv. Amtsrådsforeningen og H:S er fastlagt, hvordan de forskellige typer af tjeneste opgøres i forhold til den normfastsatte arbejdstid. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort over en normperiode er 37 timer. Normperioden er 14 uger, men kan lokalt aftales til en anden længde, minimalt 4 uger og maksimalt 26 uger. Arbejdstiden kan tilrettelægges som normaltjeneste, vagt på tjenestestedet og vagt uden for tjenestestedet med tilkald.
Normaltjenesten indgår i arbejdstiden 1:1. Vagt på tjenestestedet indgår ligeledes 1:1 for samtlige timer, lægen opholder sig på tjenestestedet. Tilkald i forbindelse med vagt uden for tjenestestedet indgår ligeledes 1:1. Vagt uden for tjenestestedet i øvrigt kan indgå i normtiden med 1/3 time pr. time eller udbetales.
Det effektive arbejde under tjenesten inklusive det effektive arbejde under vagten uden for tjenestestedet må - som nævnt i spørgsmålet - maksimalt udgøre 13 timer (evt. lokalt aftalt 16 timer). Det effektive arbejde ved vagt på tjenestestedet og vagt uden for tjenestestedet regnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet. Det effektive arbejde opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for samme time ikke medregnes. Telefonopkald under vagten opgøres og indregnes dog svarende til den faktiske belastning.