Dato:           

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2006-1134-51

Sagsbeh.:   KWO


Besvarelse af spørgsmål nr. 83 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 10. november 2006

 

Spørgsmål 83:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. juli 2006 fra Jan Harry Nielsen, jf. SUU alm. del – bilag 649 (2005-06)."

 

Svar:

”Som jeg har orienteret Folketingets Sundhedsudvalg om i forbindelse med svar på spørgsmålene nr. 151 og 178 afgivet den 18. januar 2006 og spørgsmål nr. 256 afgivet den 6. marts 2006, har Sundhedsstyrelsen pr. 1. oktober 2005 udstedt et sæt reviderede retningslinier for fysisk handikappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi. Som det fremgår af mine tidligere svar, er der i de reviderede retningslinier sket en synliggørelse af den fortolkning af begrebet ”svært fysisk handikap”, som gennem mange år har været anvendt centralt. Personkredsen, der er omfattet af ordningen afgrænses fortsat ud fra de samme kriterier, som før de nye retningslinier trådte i kraft 1. oktober 2005.

Jeg kan i øvrigt henholde mig til besvarelsen af spørgsmål nr. 14 (alm. del) stillet af Folketingets Sundhedsudvalg den 13. oktober 2006”.