Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 773 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. september 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 773 fra Folketingets Sundhedsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren tage initiativer, der kan forhindre forsikringsselskaberne i at afvise kunder på baggrund af arvelige sygdomme?”

 

Svar:

 

Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 772 fra Sundhedsudvalget, må forsikringsselskaberne ikke indhente eller i det hele taget bruge generelle eller specielle oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme. Eneste undtagelse herfra er oplysninger om tidligere og aktuelle sygdomsforløb mv.

 

Forsikringsselskaberne må ikke afvise en kunde med den begrundelse, at den pågældende går til forebyggende undersøgelser som følge af, at den pågældende ved en gentest har fået viden om en forøget risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom. Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 772 har brancheforeningen Forsikring & Pension oplyst, at man er enig heri, og at man har tilkendegivet dette i et nyhedsbrev på organisationens hjemmeside.

 

Jeg finder på den anførte baggrund, at der ikke er behov for at tage nye initiativer på dette område. Efter min opfattelse bør forsikringsselskaber ikke afskæres fra at afvise kunder på grund af tidligere eller aktuelle sygdomsforløb, uanset om den eller de pågældende sygdomme er arvelige eller ej.