"Kan ministeren oplyse, hvor mange små børn, som bliver døve på grund af en pneumokokinfektion og efterfølgende får indopereret en Cochlear Implant?"
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ifølge Statens Serum Institut ud af 145 anmeldte tilfælde af pneumokok-meningitis hos børn <5 år i perioden 2001-2005 blev registreret ét barn ensidigt døv, ét barn dobbeltsidigt døv og 2 børn med nedsat hørelse. Der kan ifølge Sundhedsstyrelsen være tale om en underregistrering.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.