Dato:            24. september 2007

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2007-1433-304

Sagsbeh.:   hnm

Fil-navn:       Røgfri miljøer: FT-spm-720-kommentarer


Besvarelse af spørgsmål nr. 720 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 11. september 2007

 

Spørgsmål 720:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. august 2007 fra Mogens Jensen vedrørende rygeloven, jf. alm. Del – bilag 772."

 

Svar:

Den pågældende er utilfreds med lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer. Han mener, at man skal begrænse tobaksrygning ad frivillighedens vej.

 

. / .


Pågældende har ved brev af 26. juli 2007 rettet henvendelse til mig med tilsvarende synspunkter. Jeg vedlægger kopi af mit svar til den pågældende.

 

I mit brev til Mogens Jensen henleder jeg opmærksomheden på, at den pågældende lov bygger på en politisk aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om den fremtidige indsats for røgfri miljøer.