Besvarelse af spørgsmål nr. 711 (Alm. del – bilag 763), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 10. september 2007

 

Spørgsmål 711:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. juni 2007 fra Eva Due og Bente Hansen vedrørende behandling af psykisk syge børn og unge, jf. alm. del – bilag 763."

 

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at jeg naturligvis er helt enig i, at de samlede ressourcer på social- og sundhedsområdet skal anvendes på den mest hensigtsmæssige måde, så børn og unge med psykiske problemer modtager så god støtte og behandling som overhovedet muligt. Der er derfor også behov for, at alle involverede, herunder de kommunalt ansatte børne- og ungelæger, bidrager til at sikre en hurtig og sammenhængende indsats overfor denne gruppe.  

 

Jeg kan oplyse, at den kommunale sundhedstjenestes virksomhed, som også indbefatter børne- og ungelæger, omfatter sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børn i deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole, herunder tilsyn med det enkelte barns legemlige og psykiske helbredstilstand.

 

Som led i dette tilsyn skal sundhedstjenesten bl.a. tilbyde alle børn i den undervisningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge. Som led i tilsynet skal sundhedstjenesten også tilbyde børn og unge med særlige behov en særlig indsats, herunder øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere undersøgelser ved læge eller sundhedsplejerske.

 

Viser tilsynene, at barnet har behov for lægelig behandling, skal barnet/forældrene opfordres til at søge læge. Viser tilsynet, at et barn har behov for anden form for behandling, støtte eller omsorg, formidler den kommunale sundhedstjeneste kontakt til den tværfaglige gruppe, der er etableret i kommunen for at tilgodese børn og unge med særlige behov. Den tværfaglige gruppe skal sikre, at den enkeltes sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk psykologisk eller anden sagkundskab.

 

Børne- og ungelægerne i kommunerne har således en central rolle bl.a. i relation til forebyggelse og tidlig opsporing af psykiske problemer hos børn og unge. I det omfang børne- og ungelægerne kan styrke dette element i deres opgavevaretagelse, vil det bidrage yderligere til at reducere risikoen for at denne gruppe senere skal behandles i børne- og ungdomspsykiatrien.

 

Fra 2007 er det blevet obligatorisk for kommunerne og regioner at indgå sundhedsaftaler om indsatsen over for mennesker med sindslidelser. Sundhedsaftalerne skal bl.a. indeholde en beskrivelse af arbejdsdelingen mellem region og kommune. Der er jo i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftalerne mulighed for at få klarlagt, hvilke opgaver de forskellige involverede parter skal påtage sig i forhold til børn og unge med psykiske problemer, herunder børne- og ungelægernes rolle.

 

For så vidt angår spørgsmål om mulig støtte fra Socialministeriets puljer til forbedret indsats over for psykisk syge børn og unge har jeg indhentet en udtalelse fra Socialministeriet. Socialministeriet har overfor mig oplyst følgende:

 

”Børne- og ungdomspsykiatrien har oplevet en markant stigning i antallet af henvisninger med lange ventelister til følge. Det har fra politisk side været vurderingen, at et kommunalt tilbud om tidlig psykologisk udredning og behandling vil kunne forebygge, at lettere eller begyndende vanskeligheder udvikler sig til mere alvorlige lidelser, der kræver behandling indenfor børne- og ungdomspsykiatrien.

 

Det er i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra puljen "varetagelse af den sociale, pædagogiske og psykologiske indsats og støtte til børn og unge med lettere problemer og varetagelse af den psykologiske indsats og støtte til unge pÃ¥ ungdomsuddannelser" været en prioritet at give børn med psykiske problemer mere psykologhjælp. Det er derfor i vejledningsmaterialet præciseret, at midler fra puljen alene kan søges til ansættelse af psykologer (med undtagelse af ambulatoriet, hvor der desuden kunne søges til sekretærbistand og evt. en socialrÃ¥dgiver). Det har derfor ikke været muligt at opnÃ¥ tilskud til ansættelse af børnelæger”.