Besvarelse af spørgsmål nr. 701 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 4. september 2007

 

Spørgsmål 701:

"På baggrund af Politikens artikler den 4. september 2007 om personalemangel og overbelægning på de medicinske afdelinger bedes ministeren redegøre for den generelle situation på de medicinske afdelinger og i forlængelse heraf svare på, hvorvidt ministeren mener man kan tale om forbedrede forhold på de medicinske afdelinger. Er ministeren fortsat af den opfattelse, at ”Der er i dag flere økonomiske og personalemæssige ressourcer til rådighed på sygehusene end nogensinde før. Sygehusene vil i 2007 have over 11 mia. kr. mere til rådighed end i 2001”, jf. ministerens besvarelse af alm. del -spørgsmål 404.”"

 

Svar:

Det er regionernes ansvar at tilrettelægge behandlingen på sygehusene, og herunder at sikre ordentlige forhold for de medicinske patienter. Regeringen har ansvaret for, at regionerne har tilstrækkelige økonomiske rammer til at løse disse opgaver, og dette ansvar lever vi op til.

 

Sundhedsområdet vil i 2008 have 16,3 mia. kr. mere til rådighed om året end i 2001, og halvdelen af sygehusenes meraktivitet siden 2002 har fundet sted på det medicinske område. I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2008 er der specifikt afsat 1.650 mio. kr. til sygehusområdet. Og som en del af Kvalitetsreformen opretter regeringen en kvalitetsfond på 50 mia. kr. til investering i bedre kvalitet. 25 mia. kr. er afsat til at forbedre de fysiske rammer i sundhedsvæsenet.

 

Beskæftigelsen på sygehusene er steget i de seneste år. Der er mellem 1996 og 2005 sket en stor stigning i antallet af læger (20 pct.) og sygeplejersker (12 pct.), og det samlede kompetenceniveau er derfor stigende. Og ifølge Sundhedsstyrelsens seneste lægeprognose forventes antallet af færdigudannede læger i hele sundhedsvæsen­et at stige med yderligere 24 pct. fra 2004 til 2025. Jeg er derfor af samme opfattelse som marts i år. De danske sygehuse har flere økonomiske og personalemæssige ressourcer til rådighed end nogensinde før. Men det er op til regionerne at udnytte disse ressourcer, så de kommer til størst mulig gavn for patienterne.

 

Jeg kan oplyse, at den senest opdaterede gennemsnitlige belægningsprocent for de medicinske afdelinger i 2005 var på 98 pct. - et niveau som har været stabilt siden 1997. På grund af spidsbelastninger kan belægningsprocenten overstige 100 pct. i forbindelse med for eksempel influenza-epidemier. Men under ét er belægningsprocenten på de medicinske afdelinger ikke over 100 pct. Hverken sygehusejere, de medicinske selskaber eller Sundhedsstyrelsen efterspørger flere sengepladser. Der er i stedet tale om et planlægnings- og koordinationsproblem, fordi mange patienter på de medicinske afdelinger afventer diagnosticering eller efterbehandling i form af plejehjemspladser i kommunerne. En undersøgelse fra 2006, offentliggjort i Ugeskrift for Læger, viste at en tredjedel af sengedagene på de medicinske afdelinger var ineffektive. Derfor må regionerne tage ansvar for at forbedre forholdene for de medicinske patienter. Det stiller krav til et bedre samarbejde mellem regioner og kommuner.

 

Regeringen har med kommunalreformen sikret rammerne for dette samarbejde, idet kommunerne nu har fået klare økonomiske incitamenter til at undgå unødvendige medicinske indlæggelser. Regionerne opkræver nu færdigbehandlingstakster hos kommunerne for færdigbehandlede patienter, der fortsat ligger på sygehusene. I Kvalitetsreformen introducerer vi nu et mere sammenhængende patientforløb, der skal tilpasses den enkelte patients behov. Regeringen har desuden gennemført en aftale om kontaktpersoner med de daværende amter, hvor patienten får tilbudt én fast kontaktperson i behandlingsforløbet. Der arbejdes nu fremadrettet på at udvide og forbedre ordningen, og regeringen vil derfor gøre tilbuddet om kontaktpersoner til et lovkrav. Loven skal have virkning fra den 1. januar 2008.

 

Regeringen er netop i gang med en reform af speciallægeuddannelsen, der skal sikre at de lægestuderende kommer hurtigere gennem uddannelsesforløbet og ud på arbejdsmarkedet. Og der er i Kvalitetsreformen afsat 4 mia. kr. fra 2008 - 2011 for at sikre attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor. I Sundhedsstyrelsens regi er der desuden nedsat ”Den nationale følgegruppe for det samarbejdende sundhedsvæsen”, hvis kommissorium er at understøtte udviklingen i kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de medicinske patienter. Endelig har Regeringen sammen med Danske Regioner fastlagt principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur, og nedsætter i fællesskab et ekspertpanel af internationalt anerkendte eksperter, der skal foretage konkrete vurderinger ud fra disse principper.