Dato:            3. oktober 2007

Kontor:         Lægemiddelkontoret

J.nr.:             2007-0139-4

Sagsbeh.:   nmo

Fil-navn:       Dokument 6

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 692 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 23. august 2007

 

Spørgsmål 692:

"Med henvisning til, at der er stor forskel mellem den brede tilgang, som Sundhedsstyrelsen anvender i forbindelse med medicinske teknologivurderinger (MTV), eksempelvis for kræftlægemidler, og de snævre prissammenligninger, som anvendes af Lægemiddelstyrelsen i medicintilskudsvurderinger og af Institut for Rationel Farmakoterapi i sager om vurdering af rationelt lægemiddelforbrug (MTV tilgangen er bl.a. kendetegnet ved at give information, som kan minimere risikoen for inoptimal ”kassetænkning”) og at det kan undre, at der anvendes så forskellige metoder, når vurderingerne i sidste ende alle er rettet mod patientbehandlingen i Danmark, vil ministeren så sikre, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets styrelser anvender samme metoder og grundlag, når de vurderer den samfundsmæssige nytteværdi af nye sundhedsteknologier (medicinsk udstyr og lægemidler)?”

 

Svar:

Enhed for Medicinsk Teknologivurdering (EMTV) er placeret i Sundhedsstyrelsen, og har til opgave at fremme anvendelsen af medicinsk teknologivurdering (MTV), herunder at varetage oplysning, rÃ¥dgivning og uddannelse inden for MTV. I en MTV vurderes teknologi, patient, organisation og økonomi. Enheden arbejder bl.a. for, at MTV indbygges i den løbende drift og planlægning pÃ¥ alle niveauer i sundhedssektoren. Enhedens kerneomrÃ¥der er at udarbejde dels brede MTV-analyser og dels hurtige MTV’er samt tidlige varsler af nye medicinske teknologier. Opgavevaretagelsen sker i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens øvrige virksomhed.

 

Medicintilskudsnævnet har i henhold til sundhedslovens § 155 til opgave at rådgive Lægemiddelstyrelsen i sager om sygesikringstilskud til lægemidler - såvel generelle tilskud som individuelle tilskud. Kriterierne for tildeling af tilskud er specificeret i bekendtgørelse om medicintilskud, jf. BEK nr. 761 af 26/06/2007. Nævnet rådgiver desuden Lægemiddelstyrelsen ved revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus. I 2006 behandlede Medicintilskudsnævnet 20 ansøgninger om generelt medicintilskud og 1.850 ansøgninger om individuelle medicintilskud. Nævnets medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) er en selvstændig institution i Lægemiddelstyrelsen. IRF har til opgave nationalt at fremme den mest rationelle udnyttelse af de lægemidler, som er pÃ¥ markedet, ud fra bÃ¥de en virkningsmæssig og en Ã¸konomisk synsvinkel. IRF informerer om brugen af lægemidler og har et tæt samarbejde med de praktiserende læger, de amtslige lægemiddelkonsulenter, sygehusenes kliniske farmakologiske enheder og øvrige sundhedsprofessionelle. Den overordnede ramme for instituttets opgaveløsning fastsættes af direktøren for Lægemiddelstyrelsen efter indstilling fra en styregruppe.

 

Som det fremgår, varetager EMTV, Medicintilskudsnævnet og IRF hver især vigtige opgaver og fungerer som rådgivere for myndigheder og sundhedsprofessionelle. De tre institutioner er oprettet med forskelligt formål for øje, og har hver deres organisatoriske forankring i sundhedsvæsenet. På den baggrund finder jeg det naturligt, at institutionerne anvender forskellige metodiske tilgange, og at institutionerne har en vis frihed i den måde, de vælger at løse deres opgaver på.