Dato:            3. september 2007

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2007-1433-301

Sagsbeh.:   hnm

Fil-navn:       Røgfri miljøer: FT-spm-674-tilsyn

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 674 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 15. august 2007

 

Spørgsmål 674:

"Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at det kontrolleres, at den nye rygelov overholdes."

 

Svar:

Det følger af § 24 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, at tilsynet med overholdelsen af loven varetages af Arbejdstilsynet.

 

Jeg har derfor indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, der udtaler:

 

”Ifølge lov om røgfri miljøer skal arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i loven. Tilsynet med overholdelse af loven varetages af Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, og transport - og energiministeren. Der er således i loven taget højde for at sikre, at loven overholdes. Indenrigs- og sundhedsministeriet er i løbende kontakt med Arbejdstilsynet vedrørende lovens overholdelse. Der ydes omfattende vejledning til virksomheder, foreninger og borgere med henblik på at sikre lovens overholdelse, blandt andet ved besvarelse af spørgsmål om loven og i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på virksomheder.”

 

Jeg kan henholde mig til det af Arbejdstilsynet udtalte.