Besvarelse af spørgsmål nr. 66 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 9. november 2006

 

Spørgsmål 66:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Hanne Koplev, Tjele vedrørende sundhedsmæssige aspekter ved landbrugets forurening med kobber, jf. alm. del – bilag 90."

 

Svar:

Hanne Koplev anfører i sin henvendelse til Sundhedsudvalget, at landbrugets forurening med kobber kan udvikle sig til en katastrofe for befolkningens sundhed, og at hun håber, at nogle politikere og dansk landbrug vil få øjnene op herfor, så ikke alle danskere ender med at få neurodegenerative sygdomme i nær fremtid.

 

Hanne Koplev henviser endvidere til, at danske arbejdsmedicinere ikke kender til muligheden for at teste patienter for kobberforgiftning med Chelating Agents, som er en provokationstest, som ifølge Hanne Koplev kun udføres på private klinikker.

 

På baggrund af indhentede udtalelser fra Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen kan jeg anføre følgende:

 

Kobber er et livsvigtigt metal for mennesker og dyr, men skadelige effekter kan forekomme ved stærkt forhøjet indtagelse. Dette sker hyppigst i forbindelse med afgivelse af kobber fra vandrør til blødt drikkevand. Der er fastsat grænseværdier for kobberindholdet i drikkevand af WHO.

 

Nogle mennesker med arvelig sygdom (specielt Wilsons sygdom) er særligt følsomme for indhold af kobber i kosten, fordi de ikke kan udskille det. Men hos langt de fleste mennesker opretholdes en balance, så der sikres den nødvendige mængde af kobber for stofskiftet, uden at det fører til negative effekter.

 

Anvendelse af kelaterende stoffer til diagnosticering af forhøjet udsættelse for kobber må betragtes som en eksperimental metode, idet dens pålidelighed ikke er dokumenteret. Akut kobber-forgiftning diagnosticeres ud fra sygehistorien og de typiske symptomer fra mave-tarm kanalen. For arvelig kobber-belastning benyttes PCR-teknik, som er en teknik man bruger til at opformere DNA, altså en genetisk metode.

 

I overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af 21. september 2001) er der ikke krav om mÃ¥ling af kobber i vandforsyningernes rÃ¥vand (boringskontrollen). Derimod skal de større vandforsyninger, hvilket vil sige de, der producerer mere end 350.000 m3 pr. Ã¥r, mÃ¥le for kobber i drikkevandet som et led i kontrollen med sporstoffer. Her skal der som minimum udføres 1 - 2 mÃ¥linger Ã¥rligt.

 

Derudover indgÃ¥r kobber i grundvandsmoniteringen og landovervÃ¥gningsprogrammets grundvandsdel. Den seneste rapportering fra GEUS "GrundvandsovervÃ¥gning 2003" viser ingen overskridelse af kvalitetskravet for kobber ved indgang til ejendom pÃ¥ 100 µg/l. Denne værdi er fastsat bl.a. med kendskabet til det generelle kobberniveau i dansk grundvand samt med hensyn til, at der kan afgives en ikke ubetydelig mængde kobber fra installationerne især ved længere tids henstand. Kvalitetskravet ved forbrugernes taphane er 2000 µg/l efter 12 timers henstand (jf. kravet i drikkevandsdirektivet).