Dato:            19. juli 2007

Kontor:         Kræftenheden

J.nr.:             2007-12103-668

Sagsbeh.:   MAR

Fil-navn:       Dokument 17

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 18. juli 2007

 

Spørgsmål 650:

"Finder ministeren regeringens kræftindsats tilfredsstillende, når formanden for danske regioner ifølge artikel i Berlingske Tidende den 15. juli 2007: "Vi har rekord i kræftdødsfald" erkender, at samfundet skylder, når det gælder behandlingen af kræftsyge, og når Danmark ligger helt i bund hvad angår kræfthelbredelse? Hvad er ministerens ambitionsniveau for at bringe Danmark i top på WHO’s sammenlignende liste?"

 

Svar:

Det er regeringens mål, at dansk kræftbehandling skal være på højt internationalt niveau. Det er den ikke i alle henseender i dag.

 

Den nævnte artikel i Berlingske Tidende - og dermed spørgsmålet - baserer sig på internationale sammenligninger af kræftdødeligheden. Det bemærkes for god ordens skyld, at det ikke er oplyst, hvilket år de anvendte data er fra. De angivne internationale databaser indeholder på nuværende tidspunkt ikke danske dødelighedsdata for de seneste år (Seneste år med tilgængelig data for dødelighed i OECD og WHO-databaserne er angivet til hhv. 2001 og 2002). Tallene i artiklen afspejler altså indsatsen under SR-regeringen, ikke den nuværende regering.

 

Regeringen har siden sin tiltrædelse målrettet arbejdet på at forbedre den danske kræftbehandling og har sammen med Dansk Folkeparti taget en lang række initiativer hertil.

 

Blandt disse initiativer er adgangen til eksperimentel behandling i udlandet, som konsekvent blev nægtet under den tidligere regering. Senere er indgået aftalen om Kræftplan II, der indeholdt midler til blandt andet fremskyndet iværksættelse af mammografiscreening, kræftrehabilitering, lægers efteruddannelse, produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen, klinisk kræftforskning og rygestoptilbud. Hertil kommer de målrettede lånepuljer til indkøb af strålekanoner, som er under kraftig udbygning og udskiftning i disse år, og scannere til bl.a. netop kræftbehandling og diagnostik.

 

Derudover kommer de årlige ressourcemæssige løft og initiativer i sundhedssektoren generelt også kræftbehandlingen til gode. Her skal især nævnes de stærkt stigende ressourcer til sygehusmedicin, herunder særligt kræftmedicin, de årlige meraktivitetspuljer, forbedring af sygehusspecialiseringen og den igangværende KRAM-undersøgelse af danskernes sundhed og livsstil.

 

Blandt de nyere initiativer er den særskilte meraktivitetspulje til strålebehandling og nedsættelsen af Task Force vedr. strålebehandling, arbejdet med at sikre de personalemæssige ressourcer til strålebehandling, analyser af arbejdsgangene på de danske strålecentre med henblik på at udbrede gode eksempler og effektive løsninger, bedre patientinformation angående behandling i udlandet og den igangværende opfølgning på Kræftplan II.

 

Fremadrettet har regeringen sat intensivt fokus på de interne ventetider i kræftbehandlingen. Den første offentliggørelse af interne ventetider på danske sygehuse var netop fokuseret på kræftområdet. Hermed er der skabt grundlag for et helt nyt redskab til arbejdet med at forkorte ventetiderne i den danske kræftbehandling. For at forankre indsatsen for forkortelse af ventetiderne direkte hos de ansvarlige regioner og sygehuse, vil Task Force for strålebehandling blive udvidet til at omfatte arbejdet for kortere ventetid og bedre patientforløb i den danske kræftbehandling.

 

Ét af de klare mål med indsatsen er, at den danske dødelighed som følge af kræft skal nedbringes. Det kræver en indsats på mange fronter, idet dødelighed som følge af kræft, som det også fremgår af den artikel, der er nævnt i spørgsmålet, er et resultat af samspillet mellem flere faktorer, der både relaterer sig til sundhedsvæsnet og til befolkningens livsstil.

 

Den seneste opdatering af Dødsårsagsregisteret indeholder data til og med 2005. Det fremgår heraf, at den danske dødelighed som følge af kræft toppede i 1995 med 303 pr. 100.000 indbyggere. Siden er dødeligheden faldet – mest i den seneste femårsperiode 2000-2005 fra 290 til 273. At bringe dansk kræftbehandling op på højeste internationale niveau er et langt træk, men det er opmuntrende at kunne konstatere, at indsatsen virker.