Besvarelse af spørgsmål nr. 628 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 26. juni 2007

 

Spørgsmål 628:

"Ministeren bedes redegøre for, hvilken ny viden om bivirkninger ved anvendelsen af bedøvelse ved fødsler, som har ført til, at holdningen til anvendelse af bedøvelse er ændret i Sundhedsstyrelsens nye forslag til ”Anbefalinger for svangreomsorgen”?

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

 

”I de gældende retningslinier for svangreomsorgen fra 1998 står ”Naturlig smertelindring bør anvendes i videst muligt omfang.” (side 53). I de kommende anbefalinger for svangreomsorgen, som netop har været sendt i høring, og som forventes at træde i kraft 1. januar 2008, beskrives både de medicinske og ikke-medicinske muligheder for smertelindring uden at fremhæve den ene type frem for den anden. Valget af smertelindring bør således bero på en individuel vurdering af behov og ønsker i samråd med den fødende.

 

Baggrunden er, at mere end 80 % af kvinder angiver at have svære til ubærlige smerter under fødslen, og ønsket om medicinsk smertelindring er således hyppigt blandt fødende. Ny viden viser, at en dårlig fødselsoplevelse kan have kortsigtede og langvarige negative psykologiske konsekvenser, som spænder fra milde symptomer til posttraumatiske belastningsreaktioner. Et stigende antal kvinder ønsker at føde ved kejsersnit uden medicinsk indikation (på moderens ønske). I 2006 udgjorde disse omkring 1,5 % af fødslerne. Kejsersnit uden sikker lægelig indikation ønskes primært af flergangsfødende med en dårlig fødselsoplevelse bag sig, og det er derfor centralt at forebygge ønsket ved at sikre gode førstegangsfødsler. Tilstrækkelig smertelindring er et af elementerne hertil.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.