Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 10. juli 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Kommunal sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-1412-52 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Spm 622.doc
|
"Hvad er ministeren begrundelse for, at der skal gå tre år fra annoncering af en seksualoplysningskampagne i 2004 til dens lancering i efteråret 2007, når tal fra Sex og Samfund viser, at der hvert eneste år dør ca. 300 danskere af kønssygdomme?"
Det er ikke korrekt, at der er gået tre år fra mit løfte om en seksualoplysningskampagne til efterårets kondomkampagne.
I forbindelse med, at jeg besvarede et § 20 spørgsmål fra november 2004, lovede jeg, at Sundhedsstyrelsen ville planlægge en landsdækkende oplysningskampagne om generel forebyggelse af klamydia og andre sexsygdomme, herunder om brug af sikker sex ved kondombrug.
I sensommeren 2005 forløb den første klamydia-kampagne, hvor budskabet var, at man skulle bruge kondom, og at man skulle lade sig teste for klamydia ved risikoadfærd.
I foråret 2006 blev klamydia-kampagnen gentaget.
I efteråret 2007 gentager Sundhedsstyrelsen for tredje år i træk en kampagne, som udover det landsdækkende også fokuserer på decentrale oplysningsaktiviteter.  Budskabet er ganske enkelt, at man skal huske at bruge kondom.
Med efterårets kondomkampagne har Sundhedsstyrelsen altså foretaget i alt tre kampagner siden min udmelding.