Dato:            10. juli 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-1520-45

Sagsbeh.:   hbg

Fil-navn:       s 612

 

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 612 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 21. juni 2007

 

Spørgsmål 612:

"Hvordan forholder ministeren sig til udmeldingerne om, at mange kommende læger vil tage til udlandet efter opnået kandidatgrad på grund af de nye regler for den lægelige videreuddannelse?"

 

Svar:

Baggrunden for omlægningen af speciallægeuddannelsen er, at sundhedsvæsenet har hårdt brug for kompetente lægers arbejdskraft, og at der derfor må sikres en hurtigere og mere målrettet specialisering end i dag. Ændringerne er aftalt gennemført med Lægeforeningen og Danske Regioner.

 

Jeg vil gerne understrege, at 4-årsfristen blot er et af mange elementer i omlægningen. Ændringerne af den lægelige videreuddannelse indebærer endvidere en række tiltag, der skal forbedre kvaliteten af den lægelige videreuddannelse bl.a. i form af et elektronisk turnustilmeldingssystem, en styrket evaluering af kvaliteten på de enkelte uddannelsesafdelinger, tilbud til lægerne om individuel karrierevejledning og konvertering af såkaldte ’ventestillinger’ til egentlige til uddannelsesstillinger.

 

Når regeringen har valgt – som ét element i omlægningen – at indføre en frist på den tid, der må gå fra påbegyndelse af den kliniske basisuddannelsesuddannelse (turnus) til påbegyndelsen af selve hoveduddannelsen, er det altså fordi, vi er overbeviste om, at der skal effektfulde midler til at løse den speciallægemangel, som vi i Danmark står overfor. Vi ved at nogle læger i dag er meget længe om at gennemføre speciallægeuddannelsen, bl.a. fordi de bruger lang tid på at vælge speciale, eller fordi de venter på en stilling i ønskespecialet. Det er problematisk i en tid, hvor vi i den grad mangler speciallæger. Men jeg vil endnu engang understrege, at det ikke er hensigten med omlægningen at forringe speciallægeuddannelsen, tværtimod. Der vil som beskrevet fremover blive større fokus på kvaliteten af den lægelige videreuddannelse. Det er derfor heller ikke min forventning, at læger vil føle sig tvunget til at vælge en speciallægeuddannelse i udlandet.