"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. oktober 2006 fra Annemarie Nielsen, Hvidovre vedrørende hørehandicappede og hjælpemidler, jf. alm. del – bilag 64."
Med afsæt i en fornyeligt afholdt konference i Arbejdsmarkedsstyrelsen om nedsat hørelse og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet peger Annemarie Nielsen (AN) i henvendelsen på, at der mangler at blive sat fokus på tiltag, der skal sikre, at hørehæmmede hurtigt modtager de nødvendige hjælpemidler og dermed kan fungere på arbejdsmarkedet. AN finder det bl.a. problematisk med lange ventetider på de offentlige sygehuses høreklinikker og ventetider til såkaldte cochlear implantationer.
Generelt kan jeg oplyse, at regeringen lægger stor vægt på, at patienterne bliver undersøgt og behandlet hurtigst muligt. Regeringen har derfor tilført sygehusvæsenet markante ekstrabevillinger, bl.a. med det formål at nedbringe ventetiderne til undersøgelse og behandling. Resultaterne af denne indsats er bl.a. generelt kortere ventetider og bedre behandlingsmuligheder i sygehusvæsenet. Som driftsansvarlige for sygehusvæsenet er det regionerne - der konkret disponerer over de ressourcer, som er til rådighed, herunder bestemmer aktivitetsniveauet på de enkelte sygehusafdelinger.
De hørehæmmede kan vælge mellem høreapparatbehandling i enten det offentlige eller private. Efter reglerne om frit sygehusvalg er der mulighed for at vælge mellem behandling på de forskellige offentlige høreklinikker. Dermed er der mulighed for at vælge den klinik, der har kortest ventetid.
Som et alternativ til behandling på de offentlige høreklinikker er der mulighed er at få tilskud fra amtet til høreapparatbehandling hos en godkendt, privat høreapparatleverandør. Tilskuddet udgør 5.661 kr. (pr. høreapparat) i 2007. En betingelse for at opnå tilskud til privat høreapparatbehandling er, at man er henvist hertil af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme.  Tilskudsordningen giver mulighed for at få høreapparat næsten uden ventetid.
Høreapparatbehandlingen indeholder også tilbud om specialundervisning og specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning og vejledning i tilknytning til udlevering af høreapparater til voksne med hørehandicap. Jeg har i den forbindelse indhentet svar fra undervisningsministeren.
Undervisningsministeren har i forlængelse deraf oplyst mig følgende:
â€Med kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007 er myndighedsansvaret for specialundervisning for voksne placeret hos kommunalbestyrelsen. Hidtil har den ligget hos amtsrÃ¥det.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Lov om specialundervisning for voksne sørge for, at personer med hørehandicap kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning og vejledning i tilknytning til udlevering af høreapparater eller i tilknytning til CI-operation. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sin forpligtelse ved at indgå en rammeaftale med regionsrådet, som har ansvar for at drive undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre, tale-, høre- og synsinstitutter m.v.) for personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Regionsrådet har ligesom kommunalbestyrelsen forpligtelse til at sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer samt at tilrettelægge undervisningsudbudet, herunder åbningstider m.v., på de kommunikationscentre m.v., som drives af regionsrådet.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet har en forpligtelse til at rekruttere eller uddanne specialiseret personale til at varetage specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Uddannelse sker som hovedregel ved, at læreruddannede videreuddannes, fx via den pædagogiske diplomuddannelse (PD) i specialpædagogik. På tale- og høreområdet er der dog også audiologopæder og logopæder, som uddannes på universitetet (Københavns Universitet og Syddansk Universitet).
Det kræver en vis koordinering at sikre, at der løbende er kvalificeret personale i specialundervisningen. Amtskommunerne, som hidtil har haft ansvaret for voksenspecialundervisningen, etablerede i samarbejde med udbydere af bl.a. PD i specialpædagogik en regional og national koordinering. Jeg har i december 2005 opfordret de kommunale og regionale myndigheder samt uddannelsesudbyderne til – også efter kommunalreformen – at være i tæt dialog for at sikre kvalitet i uddannelserne og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Jeg er bekendt med, at de nævnte aktører er positive overfor en fortsat indsats for at koordinere efter- og videreuddannelse på det specialpædagogiske område, så det sikres, at der fortsat er kvalificerede undervisere.
Der er generelt ikke problemer med at rekruttere personale til varetagelse af høreundervisningsopgaver, men det er en specialiseret funktion, som forudsætter, at regionsråd, kommunalbestyrelser og uddannelsesinstitutioner selv tager initiativ til at sikre efter- og videreuddannelse af personale til med henblik på kvalificeret og tilstrækkelig bistand.
I det konkrete tilfælde påhviler ansvaret for at tilbyde specialundervisning for voksne kommunalbestyrelsen Hvidovre Kommune, der har indgået rammeaftale med Region Hovedstaden om varetagelse af specialundervisning til personer med hørevanskeligheder. Tilbudene udgår fra det tidligere Københavns Amts Tale- og høreinstitut i Hellerup, som Region Hovedstaden har overtaget driften af. Tale- og Høreinstituttet, hvorfra der er indhentet udtalelse, oplyser, at de ikke konkret har mangel på personale, samt at der efter konkret vurdering kan tilrettelægges tilbud uden for almindelige arbejdstid, i borgerens eget hjem m.v. Der er aktuelt ikke ventetid til tilbud på instituttets høreafdeling.
Annemarie Nielsen kan som borger i Hvidovre Kommune henvende sig til kommunalbestyrelsen i kommunen, hvis hun ikke finder tilbudene i voksenspecialundervisningen tilfredsstillende. Der er ogsÃ¥ mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse, nÃ¥r afgørelsen vedrører retlige forhold. Klager kan indbringes for Klagenævnet for vidtgÃ¥ende specialundervisning.â€
Jeg kan henholde mig til undervisningsministerens bemærkninger.