Dato:            2. juli 2007

Kontor:         Kræftenheden

J.nr.:             2007-12103-639

Sagsbeh.:   lab

Fil-navn:       S 556

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 556 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 29. maj 2007

 

Spørgsmål 556:

"Vil ministeren oplyse det årlige antal af konstaterede celleforandringer i livmoderhalsen, og i hvor mange tilfælde, det fører til fjernelse via keglesnit med f.eks. brug af laser og isning."

 

Svar:

Af den Medicinske Teknologivurdering (MTV) ”Reduktion af risikoen for livmoderhalskræft ved vaccination mod humant papillomvirus (HPV)” udarbejdet af Sundhedsstyrelsen fremgår det, at ”hvert år får 14.800 kvinder konstateret abnorm celleprøve ved screeningsundersøgelser og skal dermed udredes for celleforandringer, og godt 5.000 danske kvinder bliver årligt opereret med et keglesnit for celleforandringer på livmoderhalsen.”