Dato:            2. juli 2007

Kontor:         Kræftenheden

J.nr.:             2007-12103-639

Sagsbeh.:   lab

Fil-navn:       S 555

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 555 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 29. maj 2007

 

Spørgsmål 555:

"Ministeren bedes oplyse, hvor mange keglesnit man må forvente at kunne forebygge ved indførsel af vaccine mod HPV, jf. at vaccination mod HPV må antages at medføre færre celleforandringer."

 

Svar:

Den 2. maj 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen den Medicinske Teknologivurdering (MTV) ”Reduktion af risikoen for livmoderhalskræft ved vaccination mod humant papillomvirus (HPV)”. Vaccinerne Gardasil®, der er godkendt til markedsføring i Danmark, og Cervarix®, der forventes godkendt i løbet af 2007, beskytter mod celleforandringer af typen CIN 2/3, som er et forstadium til livmoderhalskræft. Det er korrekt at antage, at vaccination mod HPV vil medføre færre celleforandringer og dermed færre keglesnit.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at styrelsen udarbejder en solidt funderet og gennemarbejdet anbefaling om HPV-vaccinens anvendelse, som fremsendes inden udgangen af 3. kvartal 2007. Førend denne anbefaling foreligger, er det ikke muligt at give et reelt skøn over, hvor mange keglesnit der vil kunne forebygges som følge af vaccinen.