Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 26. juni 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kontor J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-1512-25 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â s 552
|
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2007 fra Læger uden Grænser vedrørende nye regler for uddannelse af læger, jf. alm. del. – bilag 535"
Regeringen fremlagde i april måned sine planer for en omlægning af den lægelige videreuddannelse. Omlægningen er aftalt gennemført med Danske Regioner og Lægeforeningen. Regeringen har længe overvejet, hvordan en forkortelse af yngre lægers reelle uddannelsestid til speciallæger kan nedsættes, så manglen på speciallæger kan mindskes.
Jeg er opmærksom på, at indførelsen af 4-årsfristen vil betyde, at der i uddannelsestiden mellem turnus og hoveduddannelse bliver mindre tid til fx humanitært arbejde. Det kan dog fortsat lade sig gøre, da den kliniske basisuddannelse (turnus) og introduktionsuddannelsen alene udgør 2 år ud af de 4 år, der maksimalt må gå, inden hoveduddannelsen skal være påbegyndt. Som det oplyses i brevet fra Læger uden Grænser (bilag 535), er lægerne typisk udsendt i humanitært arbejde i ½-1 år.
Hertil kommer, at der naturligvis fortsat er mulighed for, at lægerne udfører humanitært arbejde både inden påbegyndelse af turnus og efter erhvervelsen af speciallægeanerkendelsen.
Det er korrekt, at 4-årsfristen i et vist omfang begrænser de yngre lægers muligheder for ansættelser – herunder humanitært arbejde – der ikke indgår som en del af den formelle uddannelse, i perioden mellem den kliniske basisuddannelse og hoveduddannelsesforløbet. Men regeringen er også overbevist om, at der skal effektfulde midler til at løse den speciallægemangel, som vi i Danmark står overfor. Vi ved at nogle læger i dag er meget længe om at gennemføre speciallægeuddannelsen, bl.a. fordi de bruger lang tid på at vælge speciale, eller fordi de venter på en stilling i ønskespecialet. Det er problematisk i en tid, hvor vi i den grad mangler speciallæger.
Baggrunden for 4-årsfristen er altså, at vi i den grad har brug for kompetente lægers arbejdskraft, og at vi derfor må sikre, at lægernes kompetencestigning mod et højere kompetenceniveau sker hurtigere end i dag. Vi har simpelthen brug for en hurtigere og mere målrettet specialisering.