Kære fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker i Region Hovedstaden

 

Mange tak for jeres brev vedrørende forholdene for patienter og sygeplejersker på sygehusafdelingerne i Region Hovedstaden. Brevet er også sendt til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Vi har aftalt, at jeg besvarer jeres henvendelse på vegne af os begge.

 

Det berører mig at læse jeres beskrivelse af forholdene på sygehusafdelingerne i Region Hovedstaden. Jeg har imidlertid ikke grundlag for at vurdere forholdene på enkeltafdelinger. Bemanding og den øvrige konkrete organisering på de enkelte sygehuse og afdelinger er ikke min opgave som minister. Det påhviler ledelserne af sygehusene og i sidste ende regionerne, der med de folkevalgte regionsråd i spidsen har ansvaret for sygehusvæsenet.

 

Det ændrer ikke ved, at det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark har et sundheds- og sygevæsen af høj kvalitet. Derfor har vi siden regeringens tiltræden tilført sundhedsvæsenet 12 mia. kr. ekstra. I jeres brev peger I derudover på en afgørende udfordring i forhold til at løfte opgaven med at sikre et stadigt bedre sundhedsvæsen: personalesituationen. Den problemstilling har imidlertid flere sider. Det handler på den ene side om at sikre tilførslen af tilstrækkeligt personale. Dernæst handler det om at fastholde personalet. Endelig handler det om at sikre, at de personaleressourcer, der er til stede, udnyttes bedst muligt.

 

Det sidste først. Vi står i dag i en situation, hvor den demografiske udvikling betyder, at vi ikke kan ”bare” kan ansætte flere hænder. I stedet er der brug for at tænke grundlæggende nyt i forhold til organiseringen af sundhedsvæsenet for at sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Med kommunalreformen og skabelsen af fem stærke regioner står vi med en historisk mulighed for at gøre netop det.

 

Blandt andet skal regionerne vedtage planer for organisering af sygehusområdet. Principperne for specialeplanlægning, som vi opnåede landspolitisk enighed om i foråret 2006, og som danner grundlag for dette arbejde i regionerne, indebærer en sammenlægning af både akutmodtagelser og specialer. Ud over at det vil sikre en sundhedsfaglig bedre behandling, vil det have den særdeles positive sidegevinst at frigøre personaleressourcer til at løse vigtige opgaver.

 

En anden mulighed med stort potentiale er at se på, hvilke faggrupper der bedst løser hvilke opgaver. I skriver, at det netop er flere sygeplejersker, der er brug for. Jeg mener, situationen kalder på at se fordomsfrit på opgavefordelingen. Forsøg viser, at sygeplejersker er rigtig gode til at løse nogle opgaver, som traditionelt har været varetaget af læger, for eksempel sigmoideoskopi og gastroskopi. På samme måde er der mulighed for, at visse traditionelle sygeplejerskeopgaver kan varetages af social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter. Det vil frigøre sygeplejerskeressourcer til de opgaver, hvor der er brug for sygeplejersker.

 

For nogle fremkalder tale om bedre udnyttelse af personaleressourcer skrækscenarier om, at medarbejderne skal piskes til at løbe hurtigere. Det er forkert. En mere hensigtsmæssig organisering har netop til hensigt at frigive tid til, at medarbejderne kan løse deres opgaver bedre til gavn for patienterne, samtidig med at stress undgås.

 

En bedre organisering fjerner ikke behovet for at tilføre, tiltrække og fastholde arbejdskraft. I forhold til tilførslen er uddannelse af tilstrækkeligt personale naturligvis afgørende. Her peger I på, at der har været højt frafald på sygeplejerskeuddannelsen. Det er vi opmærksomme på i regeringen. Derfor har undervisningsministeren iværksat en revision af sygeplejerskeuddannelsen, der blandt andet forbedrer sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen. Revisionen træder i kraft fra optaget februar 2008.

 

Undervisningsministeren er i øvrigt netop blevet enig med regionerne og sygeplejerskeuddannelserne om at øge normeringen på uddannelsen med 270 pladser allerede fra næste optag. Der er grund til at tro, at pladserne vil blive optaget. For antallet af ansøgere, der har sygeplejerskeuddannelsen som deres førsteprioritet, er steget markant de senere år. Det er et tegn på, at mange unge opfatter det som attraktivt at blive sygeplejerske.

 

Som arbejdsgivere for langt størstedelen af de offentligt ansatte sygeplejersker har regionerne og kommunerne et stort ansvar for tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraften. Det handler om at sikre, at sygehusene og sundhedsvæsenet generelt opfattes som en attraktiv arbejdsplads.

 

I den forbindelse peger I på højere løn som en løsning. Løn reguleres for offentligt ansatte af det relevante områdes overenskomst, der forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. For mig at se er løn kun en blandt flere vigtige parametre i forhold til at sikre, at sundhedsvæsenet opfattes som en attraktiv arbejdsplads. Andre er indflydelse på eget arbejde, god ledelse og et godt arbejdsmiljø.

 

Regeringen arbejder aktivt på i samarbejde med regionerne og kommunerne at sikre dette. Konkret har regeringen iværksat en Kvalitetsreform af den offentlige sektor. Et af fem temaer er det offentlige som en attraktiv arbejdsplads. Som et led i dette arbejde indledte regeringen den 11. april 2007 trepartsdrøftelser med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og de tre hovedarbejdstagerorganisationer LO, FTF og AC. Drøftelserne sigter mod vedtagelse af et forpligtende slutdokument om blandt andet udvikling af medarbejdernes kompetencer, anerkendelse af medarbejdernes indsats, indflydelse på eget arbejde og bedre arbejdsmiljø. Regeringen offentliggør et samlet udspil til Kvalitetsreformen i løbet af sommeren.

 

Jeg tror på, at de mange initiativer, der er iværksat og vil blive det, vil hjælpe i forhold til at sikre bedre forhold i sundhedsvæsenet til gavn for både patienter og ansatte.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Lars Løkke Rasmussen