Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 20. juni 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-11240-12 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"Er ministeren ikke enig i, at det er veldokumenteret, at det ofte er både vanskeligere og dyrere for personer med handicap/kroniske sygdom at tegne rejseforsikringer udenfor den offentlige rejsesygesikring, end det er for andre mennesker, og at mange personer med handicap/kronisk sygdom har oplevet, at forsikringsselskaberne slet ikke vil tegne en rejseforsikring for dem? Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at bortfaldet af den kollektive og statsfinansierede hjemrejsedækning i den offentlige rejsesygesikring (1. januar 2008) vil kunne lede til priser på forsikringer til dækning af udgifter i forbindelse med hjemrejse pga. sygdom, som er forskellige for personer med et handicap/kronisk sygdom og personer uden et handicap/kronisk sygdom?"
Jeg har anmodet økonomi- og erhvervsministeren om bidrag til brug for besvarelsen.
Økonomi- og erhvervsministeren henholder sig til følgende udtalelse fra erhvervsorganisationen Forsikring & Pension:
â€Folketingets sundhedsudvalg har overfor indenrigs- og sundhedsministeren rejst en række spørgsmÃ¥l vedrørende personer med handicap/kronisk sygdom og deres muligheder for at tegne rejseforsikring (spørgsmÃ¥l 535 - 539). I forlængelse heraf vil Forsikring & Pension gerne fremhæve følgende:
Â
Indledningsvist skal det bemærkes, at spørgsmålenes formulering indeholder en uhensigtsmæssig sammenblanding af to persongrupper - nemlig personer med et handicap og personer med en kronisk sygdom.
Når formuleringen skønnes uhensigtsmæssig er det fordi, der i rejseforsikringssammenhæng udelukkende gælder særlige regler for personer med en kronisk sygdom, der evt. kan medføre øget risiko for behandlingsbehov under rejsen, hvorimod personer med et handicap sidestilles fuldstændigt forsikringsmæssigt med personer uden et handicap - også i relation til handicappet.
Bortfaldet af hjemrejsedækningen i den offentlige rejsesygesikring medfører ikke, at personer med en kronisk sygdom stilles anderledes end i dag. Således opnår man i dag ikke dækning fra den offentlige rejsesygesikring, hvis man med rimelighed kunne forvente, at ens sygdom ville medføre behov for behandling under udlandsopholdet. Det blå sygesikringsbevis dækker på en række nærmere betingelser behandling i udlandet, men ikke hjemtransporten.
Når kronisk syge personer ønsker at tegne en privat rejseforsikring, tilbydes de grundlæggende de samme forsikringsbetingelser som raske personer. Det er ikke dyrere for kronisk syge personer at tegne rejseforsikring, end det er for andre personer. Det skyldes, at forsikringsbetingelser allerede i dag udtrykkeligt regulerer, hvordan personer med kroniske sygdomme er dækket. Kronisk syge personer vil typisk være undtaget dækning for udgifter til lægeregninger, sygehusophold og hjemtransport, der relaterer sig til den kroniske sygdom, såfremt denne indenfor en nærmere angivet periode forinden afrejsen har givet anledning til behandling eller ændret medicinering. Sådanne vilkår kan undertiden præciseres med et skriftligt forbehold, som tager sit udgangspunkt i den aktuelle lidelse og ovenfor anførte vilkår.
Undtagelser eller forbehold af sådan karakter, som de her anførte, er i nøje overensstemmelse med almindeligt anerkendte og grundlæggende forsikringsprincipper. Man vil således aldrig via en forsikring kunne få dækket udgifter, der kan forudses på tegningstidspunktet, fordi de relaterer sig til allerede indtrufne sygdomme eller skader.
Personer med en kronisk sygdom vil være dækket på lige vilkår med andre personer for de udgifter/den behandling, der ikke kan henføres til den aktuelle kroniske lidelse.
Personer med en kronisk sygdom har mulighed for forud for en rejse at få besked om, hvorvidt de kan få dækket lægeregninger, sygehusophold og hjemtransport, hvis uheldet er ude. Forsikringsselskaberne kan bl.a. ud fra en vurdering af lægelige oplysninger give et forhåndstilsagn om dækning. Får man et forhåndstilsagn, betyder det, at man er dækket af den specifikke sygdom vurderet i forhåndstilsagnet.
Som anført indledningsvist, behandles handicappede på lige vilkår med personer, som ikke har et handicap.
Det kan tilføjes, at selskaberne ikke har planer om at indføre præmiedifferentiering i relation til kroniske lidelser, men derimod agter at opretholde den nuværende praksis, som altsÃ¥ vil stille de forsikringssøgende pÃ¥ samme mÃ¥de som under det nuværende regelsæt vedrørende den offentlige rejsesygesikring.â€
Jeg skal også henholde mig til denne udtalelse.