Dato:            24. maj 2007

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2006-1445-34

Sagsbeh.:   HM

Fil-navn:       vacc/pneumokok/svarspm521

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 521 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 14. maj 2007

 

Spørgsmål 521:

"Ministeren bedes oplyse baggrunden for, at der endnu ikke er kommet en indstilling fra vaccinationsudvalget vedrørende brug af pneumokokvaccination til børn."

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 14. maj 2007 har modtaget en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler heri, at der indføres vaccination mod pneumokoksygdom, og at vaccinationen gives tre gange på samme alderstrin (3, 5 og 12 måneder), som der i dag gives en kombinationsvaccine mod 5 øvrige sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere en udbygning af den eksisterende sygdomsovervågning.

 

. / .


Jeg vedlægger til orientering for udvalget Sundhedsstyrelsens anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram, idet jeg snarest vil vende tilbage overfor udvalget vedrørende opfølgningen af Sundhedsstyrelsens indstilling.

 

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. 222 af 13. februar 2007.