Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 28. august 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Kommunal sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-11033-103 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â SUU 519
|
"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikler fra Nordjydske den 4. maj 2007 om rygcentret i Farsø samt svare på:
- om rygcentret i Farsø kan blive overflyttet fra Vesthimmerlands Kommune til Region Nordjylland, så man undgår de urimelige patientbetalinger
- om hvordan man sikrer det samme gode tilbud til rygpatienter i Nordjylland, når patienterne nu skal tvinges til et helt andet og mere hospitalslignende tilbud i Skagen
- om en ventetid på otte måneder i Nordjylland er rimeligt blot fordi, at patienterne tvinges til at søge ind på Skagen Gigt- og rygcenter?"
Som svar på dette spørgsmål vedlægger jeg mit brev af 18. juni 2007 til borgmester Jens Lauritzen, Vesthimmerlands Kommune.
Som det fremgår af mit brev til borgmesteren, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet - på baggrund af en henvendelse fra Nordjyllands Amt i forbindelse med delingsforhandlingerne op til kommunalreformen - vejledende oplyst, at ministeriet på det foreliggende grundlag fandt, at de opgaver, der varetages på Rygcenter Farsø, kan varetages af kommunerne i den nye struktur. Hovedreglen i sundhedslovens genoptræningsbestemmelser er, at genoptræning efter udskrivning er en kommunal opgave.
Der var tale om en vejledende udtalelse, som ministeriet afgav pÃ¥ baggrund af de oplysninger, ministeriet havde modtaget om rygcentrets virksomhed. Herunder at de aktiviteter, som fandt sted pÃ¥ rygcentret, blev registreret som ambulante ydelser. Â
Som det også fremgår af mit brev, anbefalede jeg borgmester Jens Lauritsen at overveje, hvordan centrets tilbud eventuelt kunne tilpasses, så det i højere grad svarede til det behov og den efterspørgsel, der er efter genoptræningstilbud i Vesthimmerlands Kommune og de omkringliggende kommuner. En mulighed var for eksempel at inddrage de træningsopgaver, kommunen varetager i medhør af servicelovens bestemmelser om genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Jeg foreslog desuden, at Vesthimmerlands Kommune i samme forbindelse drøftede med Region Nordjylland, hvordan centrets tilbud eventuelt i højere grad kunne tilpasses det behov, der er for genoptræning af patienter efter sygehusbehandling i regionen.Â
Til Sundhedsudvalgets orientering kan jeg oplyse, at Byrådet i Vesthimmerlands Kommune på byrådsmødet den 28. juni 2007 vedtog at nedlægge Rygcenter Farsø på baggrund af en indstilling fra kommunens Sundhedsudvalg. Lokalerne anvendes nu til sundhedscenter, herunder til almindelig genoptræning ved fysioterapi.
Â