Dato:            29. juni 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-1520-41

Sagsbeh.:   hbg

Fil-navn:       spm 518, overgangsordning

 


Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 518 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 14. maj 2007

 

Spørgsmål 518:

"Bliver der tale om en overgangsordning efter ændringen af speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb for de studerende, som bliver kandidater i medicin indenfor de nærmeste år?"

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at udkast til bekendtgørelser vedrørende omlægningen af speciallægeuddannelsen sendes i høring inden sommerferien.

 

Heraf vil det fremgå, at bekendtgørelserne træder i kraft den 1. februar 2008, og gælder for de kliniske basisuddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. august 2008 eller derefter. De ændrede regler for omlægningen er således fremsat i så god tid forinden ikrafttræden, at det ikke vurderes at være nødvendigt med en overgangsordning.