Tak for dit brev af 23. april 2007, hvori du blandt andet henviser til en foreløbig afgørelse, som du har modtaget fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I dit brev stiller du desuden spørgsmålstegn ved sammensætningen af Patientklagenævnet, samt til omfanget af de sager, der bliver afvist i Patientklagenævnet.
Jeg skal med det samme understrege, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er et uafhængigt klageorgan, som i sin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Jeg har derfor ikke mulighed for at tage stilling til din konkrete klagesag. Afgørelser fra nævnet kan derimod indbringes for domstolene, mens klager over nævnets sagsbehandling kan indbringes for Folketingets Ombudsmand, Gammeltorv 22, 1457 København K.
For så vidt angår sammensætningen af Patientklagenævnet kan jeg nævne, at der ved afgørelsen af den enkelte sag, deltager dels to sagkyndige medlemmer inden for det relevante faglige område, dels to lægmandsmedlemmer, hvoraf et medlem er beskikket efter indstilling fra Kommunernes Landsforening eller regionsrådene, og et medlem er beskikket efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer eller Forbrugerrådet. Herudover ledes nævnet af nævnets formand eller en næstformand. Patientklagenævnets formand og næstformænd er dommere.
Den nuværende sammensætning af nævnet stammer fra en bred politisk aftale, der i januar 2003 blev indgået om ændringer på klage- og erstatningsområdet.
For så vidt angår dine oplysninger om omfanget af afviste sager i Patientklagenævnet, vil jeg gerne præcisere, at Patientklagenævnet kun afviser omkring 20 procent af de klager de modtager. Årsagen til at en klage afvises kan være alt fra, at sagen er forældet, eller at klagen bliver trukket tilbage, til at sagen ikke hører under Patientklagenævnets kompetence.
Du har ret i, at Patientklagenævnet de seneste Ã¥r, i omkring 75 procent af sine afgørelser, har vurderet, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af den indklagede sundhedsperson. Dette tal kan ved første øjekast synes højt, og virke som en â€frifindelse†af sundhedspersonerne. Jeg vil dog vende det om og sige, at det giver stof til eftertanke, nÃ¥r Patientklagenævnet i omkring 25 procent af sine afgørelser finder, at der er grundlag for at udtale kritik over den faglige virksomhed, der ydes af sundhedsÂpersoner i sundhedsvæsenet.
I lyset af den ligelige inddragelse i nævnsarbejdet af repræsentanter for fagfolk og lægmænd er det min vurdering, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fortsat er indrettet på en måde, der imødekommer kravet om retssikkerhed – for både borgeren og sundhedspersonen.
Jeg har fremsendt kopi af dette brev til Folketingets Sundhedsudvalg.
Med venlig hilsen