Besvarelse af spørgsmål nr. 502 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 7. maj 2007

 

Spørgsmål 502:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Århus Stiftstidende den 30. april 2007: ”Allergi-epidemien skal stoppes" og herunder redegøre for, hvordan det sikres, at de praktiserende læger får den nødvendige viden om allergi.

 

Svar:

Jeg er helt enig i, at ekspertisen vedrørende allergiske lidelser fortsat skal være til stede i det danske sundhedsvæsen. Jeg vil derfor også gerne understrege, at ændringen af medicinsk allergologi fra selvstændigt grenspeciale til fagområde ikke har til formål at nedprioritere området. Tværtimod betyder ændringen, at allergiske lidelser kommer til at indgå i flere speciallægeuddannelser, og der vil følgelig blive uddannet flere speciallæger med viden på området.

 

Baggrunden for nedlæggelsen af medicinsk allergologi som grenspeciale var Speciallægekommissionens anbefaling om at helt at fjerne begrebet grenspeciale og samtidig ændre de eksisterende grenspecialer til egentlige specialer eller fagområder/ekspertområder.

 

Det var Speciallægekommissionens vurdering, at et fagområde og dets videnskabelige miljø kunne styrkes ved en tværfaglig tilgang. I henhold til gældende bekendtgørelse er allergologi ændret til et fagområde, og basale allergologiske kompetencer erhverves nu under flere speciallægeuddannelser, herunder de intern medicinske specialer, særligt lungesygdomme og dermatologi, arbejdsmedicin, pædiatri, klinisk immunologi m.fl.

 

Efter speciallægeanerkendelse har disse læger mulighed for at profilere sig i det allergologiske fag-/ekspertområde, hvortil der er indgang fra en lang række andre specialer.

 

For så vidt angår de alment praktiserende lægers og speciallægers efteruddannelse, kan jeg endvidere oplyse at overenskomstsystemet - via tilskud til lægernes efteruddannelse - understøtter, at også de har mulighed for at tilegne sig den fornødne viden på området.