Dato:            29. juni 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-12103-609

Sagsbeh.:   JKR

Fil-navn:       Suu499.svar.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 499 (alm. del) som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 7. maj 2007

 

 

Spørgsmål nr. 499:

"Er ministeren enig i den kritik Christian Wedell-Nedergaard (KF), har rettet på TV2-Øst den 19. april 2007 imod den plan, flertallet i regionsrådet har vedtaget på sygehusområdet?"

 

 

Svar:

Jeg er enig med MF Christian Wedell-Neergaard i, at regionsrådet skal tænke sig rigtig godt om og at de bør følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det gælder sådan set for samtlige regionsråd. Det er således også en rimelig forventning, at regionernes planlægning ligger i forlængelse af økonomiaftalen for 2008, der er indgået mellem regeringen og Danske Regioner, jf. min besvarelse af spørgsmål 498 (alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg.