"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. marts 2007 fra Bygge- og Miljøteknik vedrørende forebyggelse af skimmelsvamp, jf. alm. Del – bilag 378."
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
â€Vedr. ideoplæg til nyt system til afhjælpning af syge bygninger med skimmelsvampe og syge mennesker:
Sundhedsstyrelsen vil indledningsvis anføre, at renovering af bygninger med fugt og skimmelsvamp ikke skal afhænge af, om der kan sandsynliggøres en sammenhæng mellem skimmelsvamp og symptomer/ sygdom hos brugere af bygningen. Som udgangspunkt er det ikke sundhedsmæssigt acceptabelt, at der er synlig eller skjult skimmelsvampevækst i boliger. Der bør heller ikke være fugt pga. bygningsskader eller vandindtrængning af anden årsag.
Sundhedsstyrelsen anser det derfor for nyttigt, at få en bygningsundersøgelse tidligt i et forløb, hvor der er mistanke om problemer med en bygning, og helst inden brugere af bygningen evt. har fået symptomer ved at opholde sig der. Dette kræver information fra bygningsmyndigheder generelt til borgerne om, hvad de skal være opmærksomme på i bygninger, og hvordan de kan få professionel hjælp til at vurdere, om der skal gøres noget.
Barrierer for at gøre noget i tide ved en fugt/skimmel angreben bygning kan i nogle tilfælde være, at mange borgere ikke ved, hvem de kan få til at vurdere bygningen på en professionel og økonomisk overkommelig måde, og at mange ikke selv er opmærksomme på, at indeklimaproblemer evt. kan være medvirkende til nogle symptomer.
Hvis brugerne af en bygning har fÃ¥et symptomer af at opholde sig der, og søger læge, er det, som forslagsstilleren pÃ¥peger, vigtigt at den praktiserende læge tidligt i forløbet tænker pÃ¥ bygningsmæssige Ã¥rsager og dermed indeklimaproblemer som en mulig Ã¥rsag, uanset om de pÃ¥gældende selv har mistanke til indeklimaproblemer som (medvirkende) Ã¥rsag. I SSTs pjece til de praktiserende læger (â€Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger – om udredning og diagnostik hos alment praktiserende lægerâ€) har vi forsøgt at give lægerne et værktøj til dette. Den seneste udgave fra 2006 er sendt ud til alle praktiserende læger. I pjecen er der allerede listet en række spørgsmÃ¥l om udsættelse for fugt og skimmelsvampe, som lægen kan stille patienten. Den foreslÃ¥ede â€recept til bygningsundersøgelse†kunne i den forbindelse være et supplerende redskab. Det er dog igen vigtigt at understrege, at man ikke mÃ¥ lade en undersøgelse af bygningen alene afhænge af, om patientens symptomer klart kan relateres til problemer med bygningen, da det kan være meget vanskeligt at finde klare Ã¥rsagssammenhænge.
Sundhedsstyrelsen har kendskab til, at Socialministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen i øjeblikket arbejder på en vejledning til kommunerne om sager om fugt og skimmelsvampe i bygninger. I forbindelse hermed udarbejder Sundhedsstyrelsen en orientering til kommunerne om, hvornår det er relevant at involvere embedslæger i sådanne sager. Orienteringen vil blive lagt på SSTs hjemmeside.
Sundhedsstyrelsen finder også set i dette lys det pågældende ideoplæg interessant og vurderer, at en pilot-undersøgelse af et system i stil med det foreslåede kunne være nyttig. I givet fald bør en tværfaglig ekspertgruppe være med til at udvikle/tilpasse spørgeskema og receptindhold, og der bør foretages en objektiv evaluering af forsøget.
Sundhedsstyrelsen skal ikke tage stilling til, hvordan en finansiering af en â€recept til bygningsundersøgelse†skal foregÃ¥, men nogle udgiftstunge helbredsproblemer mÃ¥ antages at kunne forebygges ved tidlig indgriben over for problematiske indeklimaforhold, ligesom udgifter til store bygningsrenoveringer og genhusninger vil kunne undgÃ¥s, hvis der gribes tidligt ind.â€