Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 6. juni 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-11402-32 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â S486-alm.end
|
"Ministeren bedes oplyse, om det kan have sin rigtighed, at man skal tegne en privat sygeforsikring, hvis man flytter til Spanien i en periode, der er længere end en måned, med mindre man er førtidspensionist eller pensionist, hvorimod en spanier, der flytter til Danmark får dækning fra deres eget lands sygeforsikring?"
Jeg forstår spørgsmålet således, at dette vedrører anvendelsen af reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
EF-forordningen koordinerer medlemsstaternes sociale sikringsordninger, herunder lovpligtige syge(for)sikringer. Det er imidlertid den enkelte medlemsstats selvstændige kompetence at fastlægge betingelserne for at blive omfattet af landets lovpligtige syge(for)sikring.
Efter den danske sundhedslov har man ret til offentlige sundhedsydelser, når man bor i Danmark. Når man flytter fra Danmark til et andet EU-land, mister man denne ret, med mindre man er omfattet af EF-reglerne. Man kan fx efter EF-reglerne have ret til syge(for)sikring i det nye bopælsland for dansk regning, hvis man modtager en dansk førtids-, folke- eller tjenestemandspension.
I mange EU-lande er det en forudsætning for at blive optaget i landets lovpligtige syge(for)sikring, at man er eller har været beskæftiget i landet. Hvis denne forudsætning ikke er opfyldt, kan man ikke blive optaget i landets lovpligtige sygeforsikring. I så fald er man henvist til selv at tegne en privat forsikring. I andre EU-lande bliver man optaget i den lovpligtige syge(for)sikring, når man tager bopæl i landet. I så fald behøver man ikke tegne en privat forsikring.
Jeg har ikke kendskab til, om en spanier, der flytter til Danmark, altid kan være syge(for)sikret for spansk regning, selv hvis han ikke er omfattet af EF-reglerne.Â
Efter dansk lovgivning vil han imidlertid få ret til offentlige danske sundhedsydelser, når han bliver folkeregistreret her, uanset om den spanske syge(for)sikring dækker udgifterne hertil eller ej.