Besvarelse af spørgsmål nr. 471 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 23. april 2007

 

Spørgsmål 471:

"Med henvisning til, at staten i øvrigt er optaget af, at kommunerne forpligtes til at foretage fælles indkøb til nedbringelse af deres omkostninger, bedes ministeren oplyse begrundelsen for, at kommunerne skal afskæres fra at købe metadon til brug i substitutionsbehandlingen fra sygehusapotekerne."

 

Svar:

Ifølge den tidligere sygehuslovs § 16b, stk. 3, kunne et sygehusapotek under Hovedstadens Sygehusfællesskab levere substitutionsmedicin til brug for stofmisbrugsbehandlingen til Københavns og Frederiksberg Kommuners behandlingssteder. Bestemmelsen er ikke videreført i sundhedsloven.

 

Sygehusapotekernes udlevering af lægemidler er pr. 1. januar 2007 således alene reguleret i apotekerlovens § 55, stk. 1, hvorefter en regions sygehusapotek kan levere lægemidler til regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v.

 

Kommunerne, som med sundhedslovens ikrafttræden den 1. januar 2007 overtog ansvaret for den lægelige stofmisbrugsbehandling fra amterne, kan ifølge sundhedslovens § 142 etablere behandlingstilbudet på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Vedkommende regionsråd er forpligtet til efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen at stille behandlingspladser til rådighed. Et regionsråd kan tilvejebringe behandlingspladser ved aftale med private institutioner eller med et andet regionsråd.

 

Som det blev anført under drøftelserne af kommunalreformen og under behandlingen af ændringen af apotekerloven i L73 af 24. februar 2005 (forslag til lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder som konsekvens af kommunalreformen), har det ikke med reformen været regeringens hensigt at udvide sygehusapotekernes leveranceadgang. Det er også tilfældet i de situationer, hvor ansvaret for en opgave, som i den foreliggende situation, er overgået fra amterne til kommunerne som følge af reformen.

 

Sygehusapotekerne kan dermed alene med hjemmel i apotekerlovens § 55, stk. 1, levere substitutionsmedicin til stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner i regionalt regi. Levering af substitutionsmedicin til kommunale stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner må således foregå via almindelige apoteker.

 

Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte lægemidler rummer en bestemmelse om indkøb fra apoteker til institutionstakst for visse institutioner (ved forhandling af lægemidler til medicindepoter, sygehusafdelinger, afdelinger på lign. institutioner og plejehjem, hvortil der leveres til et fælles lægemiddellager, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3). Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i nærmeste fremtid overveje, om denne hjemmel kan udvides til at omfatte kommunernes misbrugsinstitutioner.