"Ministeren bedes oplyse, om der er problemer med at overholde de maksimale ventetider for behandling af hjertesygdomme og i givet fald give en aktuel oversigt over hvilke sygehuse, der udfører, men ikke er i stand til at tilbyde behandling for livstruende hjertesygdomme indenfor de maksimale ventetider, samt anføre hvor meget de maksimale ventetider overskrides.â€
De maksimale ventetider på sygehuse gælder for patienter med visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom, hvor der er:
Dog gælder de maksimale ventetider kun hjertesygdomme, hvor blodgennemstrømning i et eller flere blodkar kan genskabes ved et indgreb (revaskulariserende behandling).
De nærmere regler er fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. og bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og befordring m.v.
Til brug for besvarelsen af udvalgsspørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har modtaget indberetninger vedrørende overskridelse af maksimale ventetider på hjerteområdet vedr. iskæmiske hjertesygdomme. Sundhedsstyrelsen bekendt overholdes de maksimale ventetider generelt for de iskæmiske tilstande.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.