Dato:            14. maj 2007

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2007-1133-170

Sagsbeh.:   ADJ

Fil-navn:       Dokument 4

 


Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 464 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 18. april 2007

 

Spørgsmål 464:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel "Tandlossning ökar risk för för tidig död" fra Dagens Nyheter den 3. april 2007 og oplyse i hvilket omfang Sundhedsstyrelsen er opmærksom på problemstillingen og hvilke initiativer Sundhedsstyrelsen har taget eller vil tage."

 

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Af denne fremgår følgende:

 

”Artiklen omhandler spørgsmålet om sammenhæng mellem præmatur dødsfald og tab af naturlige tænder. Den foreliggende videnskabelige evidens viser, at sammenhængen mellem generelt dårligt helbred (målt ved tidligt dødsfald som følge af hjerte-karsygdomme) og sygdomme i mundhulen (herunder tidligt tandtab) primært skyldes fælles risikofaktorer, der knytter sig til usund livsstil. Blandt disse risikofaktorer spiller højt og mangeårigt forbrug af tobak og ekstremt alkoholforbrug en vigtig rolle.

 

Styrket forebyggelse af mundhulens sygdomme og tidligt tandtab og generelle sygdomme baseres hensigtsmæssigt på at integrere den forebyggende tandpleje i sundhedsvæsenets øvrige primære sundhedsarbejde med fokus på fælles risikofaktorer.

 

Den foreliggende evidens om oral sundhed - generel sundhed er sammenfattet af WHO i en ny konsensusrapport:

 

Petersen PE, Ueda H. Oral health in ageing societies: integration of oral health and general health. World Health Organization, Geneva, 2006.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Â