Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 451 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 18. april 2007

 

Spørgsmål nr. 451:

"I forlængelse af ministerens svar af 11. april 2007 på alm. del – spørgsmål 369 bedes ministeren præcisere, hvor stor en del af de 11 – 12 mia. kr., der er givet til sygehusene, som er tilgået det medicinske område, og hvor stor en del der er gået til hjerte-/kræftområdet m.v.”

 

Svar:

Der er i 2007 ca. 12 mia. kr. mere til sundhed end i 2001, hvoraf størstedelen er givet til landets sygehuse og medicin.

 

Der anvendes således flere ressourcer på sygehusene og til de medicinske patienter end nogensinde før, og sundhedsområdet er ét af de allerhøjest prioriterede velfærdsområder gennem de seneste år.

 

Regeringens aktivitetsafhængige midler har rettet sig mod såvel de kirurgiske som medicinske afdelinger, og de medicinske afdelinger har i høj grad gjort brug af regeringens aktivitetspulje. Det medicinske område har på denne måde fået et stort økonomisk løft.

 

Halvdelen af den mer­aktivitet, der hvert år har været finansieret af regeringens aktivitetspulje, har fundet sted på de medicinske afdelinger. Det illustrerer, at aktivitetsvæksten på hhv. det medicinske og det kirurgiske område har forløbet nogenlunde parallelt, og at puljen derfor ikke har tilgodeset ét behandlingsområde på bekostning af andre.

 

Man kan ikke sondre mellem det medicinske område og hjerte- og kræftområdet som antydet i spørgsmålet. En betydelig del af indsatsen på det medicinske område vedrører hjerte- og kræftsygdomme, og en betydelig del af kræft- og især hjertebehandlingen er medicinsk.

 

Hovedvægten af de medicinske behandlinger finder sted inden for sygdomme i hjertet og i de store kar, lungesygdomme, sygdomme i nervesystemet samt mave-tarmsygdomme, der tilsammen udgør halvdelen af alle medicinske sygdomme. Også kræftlidelser og sygdomme i bevægeapparatet vejer tungt i det samlede billede.