Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 3. maj 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Internationalt kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-16200-76 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â SUU spm. 449
|
"Ministeren bedes redegøre for hvorledes patienter, der har pådraget sig en infektion på et sygehus på grund af dårlig hygiejne, eventuelt med døden til følge, kan få erstatning efter den gældende lov og praksis for patientforsikringsordningen."
Den særlige patientforsikringsordning der omfatter skader opstået som følge af sygehusbehandling er reguleret i kapitel 3 i lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Sagsbehandlingen varetages af Patientforsikringen, der i henhold til lovens § 33 modtager, oplyser og afgør alle sager, der anmeldes efter loven.
Patientforsikringen har oplyst, at skade forårsaget på grund af mangelfuld hygiejne i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, herunder pleje, på sygehuse m.v. er omfattet af patientforsikringsordningens dækningsområde, jf. lovens § 19, stk. 1.
Patientforsikringen har oplyst, at Patientforsikringen i perioden 2000 – 2006 modtaget 2373 anmeldelser, hvor en opstået infektion er angivet som årsagen til de anmeldte skader. Der er dog ikke registreringer om den nærmere årsag til infektionens opståen. 1339 af de anmeldte skader er anerkendt efter loven, 940 af de anmeldte skader er ikke fundet erstatningsberettiget efter loven, mens 94 anmeldelser fortsat ikke er afgjort. 1027 af de anmeldte skader blev anerkendt med henvisning til den såkaldte rimelighedsregel, der giver adgang til erstatning, hvis infektionen med overvejende sandsynlighed er forårsaget af behandlingen, og hvis den indtrådte skade, er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. I disse sager er det vurderet, at behandlingen har levet op til den bedste specialiststandard.
Videre har Patientforsikringen oplyst, at de øvrige anerkendelser er sket med henvisning til lovens øvrige erstatningsbestemmelser. Herunder er 225 skader anerkendt med henvisning til specialistreglen i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan gives erstatning for skader, der kunne være undgået, hvis behandlingen havde levet op til bedste specialiststandard. De infektioner, der er anerkendt med henvisning til denne regel, er helt overvejende sager, hvor retningslinierne vedrørende forebyggende antibiotikabehandling i forbindelse med operative indgreb ikke har været fulgt.
I Patientforsikringens afgørelsesgrundlag vil der normalt ikke indgå detaljerede oplysninger omkring rengøringsstandarden på det enkelte sygehus, og en egentlig smittesporing vil normalt heller ikke have relevans for sagens afgørelse i Patientforsikringen.
Â
Jeg kan henholde mig til Patientforsikringens oplysninger og i øvrigt oplyse, at en patient for at have ret til erstatning skal have lidt et tab som følge af skaden.