Dato:            13. juni 2007

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2006-12145-44

Sagsbeh.:   jli

Fil-navn:       Dokument 1

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 11. april 2007

 

Spørgsmål 444:

"Det fremgår af ministeren svar af 13. marts 2007 på alm. del – spørgsmål 272, at ministeren i brev af 13. marts 2007 til regionsrådene har påpeget vigtigheden af at indgå aftaler med private behandlingssteder. Ministeren bedes oplyse, om han tilsvarende har skrevet til private behandlingssteder som f.eks. Kildehøj Privathospital om at medvirke positivt i en aftale?"

 

Svar:

Som bekendt kan midlerne fra incitamentspuljen søges af regionerne til 50 % medfinansiering af behandling af spiseforstyrrede på private behandlingssteder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af aftalen med satspuljepartierne fastlagt nogle overordnede krav om bl.a. evaluering, som udgør rammen for udmøntningen af puljen. Herefter er det op til regionerne og de private behandlingssteder at indgå aftaler om behandling.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke overblik over alle relevante tilbud til spiseforstyrrede i privat regi. Jeg har derfor ikke skrevet til private behandlingssteder, da jeg jo derved ville risikere at gøre forskel på behandlingsstederne. 

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at ministeriet ved flere lejligheder har korresponderet med Kildehøj Privathospital om incitamentspuljen, herunder om evalueringskravene.